Kirkeklumme: Det handler ikke kun om dig

Hvis nogen sagde til os: "Det handler ikke kun om dig," ville de fleste af os vist tage det ilde op. Vi ville opfatte det som en irettesættelse om, at vi ikke måtte tage så meget plads. At vi skulle bakke lidt og finde en plads, som var mere passende for os. At vi havde fyldt for meget og derfor blev tilrettevist.

Det er heller ikke den sætning, som voksne mennesker hører eller siger mest. Selv har jeg senest hørt sætningen blive brugt i et "skænderi" mellem to mindre børn, som ikke kunne komme overens med reglerne i deres leg. Her faldt tilrettevisningen dog prompte. Men opfordringen til at huske, at en leg var noget, man var fælles om, blev helt uventet modtaget uden gråd eller surmuleri. Tværtimod. Tilrettevisningen blev mødt af det åbne spørgsmål: "Hvordan vil du så have, vi skal lege?"

Den pågældende dreng havde tydeligvis ikke med vilje styret legen mod de andres vilje. Vedkommende ville bare gerne sørge for, at legen fungerede. Da de andre protesterede, rettede drengen ind, lyttede og huskede på, at leg var en fællesskabssag.

Drengens reaktion var på mange måder så ulig med, hvordan vi voksne mennesker ville have reageret, hvis vi blev mødt med samme ord. Hvorfor mon det? Måske er det ikke så underligt. Der er så meget fokus på alverdens krav til en individuel udvikling. Elevplaner, uddannelsesplaner, individuelle lønaftaler, karriereforløb, og jeg kunne blive ved. Fokus i vores tid er ofte på individet. Det kan være opslidende. For hvor er der meget, vi som individer skal kunne og have en mening om og ikke mindst tage ansvar for.

I kristendommen er det ikke individet, der er i fokus men fællesskabet, fordi vi som mennesker har brug for hinanden. I Det Nye Testamente kan man f.eks. læse om det i de breve, som Paulus skrev til menigheden i Korinth. Forsamlingen var plaget af en masse konflikter, som Paulus forsøgte at løse ved at skabe en ny fællesskabsforståelse.

Paulus forklarer menigheden, at de alle er lemmer på den ene og samme krop, hvor Kristus er hovedet. Det er det fællesskab, som nadveren minder os om. Et finere billede på fælleskab tror jeg ikke, vi finder andre steder. Dermed får vi også fortalt at forskelligheden er nødvendig for et stærkt fællesskab. Foden kan ikke noget i sig selv, og vi kan ikke alle være hænder.

Det er indimellem en udfordring for enhver, at skulle finde sin vej igennem et helt liv. Vi har brug for hinanden, hvis det skal lykkes. For det kan ikke kun handle om os selv. Gud ske tak og lov for det. I det perspektiv giver det egentlig god mening om også vi voksne indimellem vover at sige til hinanden: "Det handler ikke kun om dig - for fællesskabet er bag dig." Mon ikke vi alle indimellem har brug for den påmindelse.