Adskillige aflyste afgange
Kørsel på Odder- og Grenaa-strækningen er indstillet mandag morgen på grund af frost
Onsdag morgen har adskillige letbanepassagerer igen måttet spejde forgæves efter letbanetogene.
Nattefrost er skyld i, at kørslen på strækningerne nord og syd for Aarhus er blevet indstillet.
Det oplyser Midttrafik, som vil stille erstatningsbusser til rådighed for passagererne.
Togene kører dog stadig i Aarhus mellem banegården og Lisbjergskolen.
"Der er vist gået flere ting galt. Frosten har voldt os problemer, og så har vi haft en kørestrømsafbrydelse og et tog, der skal repareres," siger letbanedirektør Michael Borre til Lokalavisen Aarhus.
Han fortæller, at der ikke er blevet påført glycerin på køreledningerne natten til onsdag, og årsagen til det, er han ved at få klarlagt.
Aarhus Letbane har haft nogle udfordringer med de to systemer, man har indkøbt til at bekæmpe frost på køreledningerne.
Det ene blev beskadiget af Aarslef Rail den 26. februar, da man kørte ind i et kabel og beskadigede den pantograf, der skal påføre glycerin.
Det andet system, som er leveret fra Tyskland, er ved at blive tilpasset, så det kan monteres på et arbejdskøretøj.
dp