Hvad laver de i grunden i menighedsrådet?

Selvom menighedsrådene er valgt lokalt, er menighedsrådsvalg sjældent noget, der trækker store overskrifter, med mindre der er kontroversielle sager i på spil. Og de færreste steder står folk i kø, for at få en plads i ”kirkens bestyrelse”.

Et lille paradoks måske, når folkekirken i øvrigt nyder stor opbakning i den brede befolkning med en medlemsprocent på omkring 75 på landsplan og på ca. 85 i Norddjurs. Spørger man folk på gaden, vil de i reglen sige: ”Jamen, kirken skal da være her”. Det sørger menighedsrådene for, når de vælger præst, ansætter dygtige medarbejdere til kirkegårde og til orgelspil og sang, og i øvrigt skaber rammerne for gudstjenester, undervisning, koncerter og foredrag.

Repræsentativt

Valgåret giver menighedsrådene i Norddjurs anledning til at sætte spot på, hvad de arbejder med, lige fra økonomi, over personalets arbejdsmiljø til samarbejde med de lokale spejdere og foredragsholdere. De skal, som det hedder, ”sikre de bedst mulige vilkår for evangeliets liv og vækst”.

En særlig opgave består i at tiltrække nye medlemmer, da der forventelig bliver en del udskiftning i de nuværende 24 menighedsråd i Norddjurs. I alle sogne er man optaget af at få den bredest mulige sammensætning af menighedsrådet. Erfaringen er, at en sammensætning af personer med forskellig alder, erhvervserfaring, interesser og særlige evner giver god dynamik og effektivitet i arbejdet. Og så skal et menighedsråd så vidt muligt afspejle de lokale borgeres sammensætning, så de dermed kan siges at repræsentere sognets forskellige holdninger og interesser, når der ”skal laves kirke”.

Mange talenter

Menighedsrådets medlemmer vil dermed være ligeså sammensatte og forskellige, som folkekirkemedlemmerne i øvrigt er. Rummelighed er et særkende ved folkekirken, hvor der traditionelt ikke spørges til tro, og hvor man er fuldgyldigt medlem, hvad enten man er fortrolig med hele kirkes væsen eller man er lidt mere på afstand. Folkekirke udgøres af samspillet mellem den, der er fast deltager og hjemmevant med det hele, og så den mere sjældne gæst - der sætter højt, at kirken står for vigtige traditioner og værdier.

Imidlertid er en forudsætning for et velkørende og aktivt kirkeliv, der kan levere samarbejde og opbakning til præsten og øvrige medarbejdere, at menighedsrådet er en forsamling med mange talenter og evner. Både økonomisk indsigt, praktisk håndelag, flair for at organisere og kommunikationsevner kommer til udfoldelse, når ”kirken kører”.

Til gengæld vil det frivillige bestyrelsesarbejde i et menighedsråd i reglen kvittere med et godt netværk og en platform til at arbejde med det, man brænder for og har særlig interesse i. Det kan være når kirkegården skal udvikle en grøn profil, koncerter og foredrag kommunikeres eller man høster ledelseserfaringer på formandsposten eller som kontaktperson. Mulighederne er ofte flere, end mange er klar over.

To vigtige datoer

Den 12. maj er der møder i alle sogne eller pastorater i Norddjurs, hvor menighedsrådene fortæller om deres arbejde og præsenterer mulighederne for andre for at komme med i kirkens ledelse, når det nye råd skal vælges. Det sker på det andet møde, den 15. september ved den såkaldte valgforsamling, som også afholdes i alle sogne eller pastorater. Det er her kandidater opstilles og vælges. Interesserede får således god tid til at overveje beslutningen, og et godt sted at starte er på mødet den 12. maj.

Sted og klokkeslæt annonceres i april på kirkesiderne i Lokalavisen og på provstiets hjemmesider.

Billedtekst:

Det er valgår i folkekirken, og menighedsrådene vil gerne fortælle om, at der er mange veje til kirken. Her Karlby Kirke