Fortsæt til indhold

Randi er den heldige der kommer til slotskoncert

Randi Østergaard vandt to koncertbilletter til Come2Live på Frijsenborg Slot lørdag 20. juni

Samfund
Kian Johansen

Konkurrence Det blev Randi Østergaard der vandt to billetter til Come2Live på Frijsenborg Slot lørdag 20. juni.

Lokalavisen Favrskov trak lod mellem alle de personer der har tilmeldt sig Lokalavisen Favrskovs nyhedsbrev, der udkommer to gange om dagen, nemlig klokken 12 og klokken 20.00.

Vi udlodder jævnligt præmier, så du er velkommen til også at tilmelde dig dagens lokale nyheder. Det er der mere end 2.500 mennesker der gør hver dag.

Og takket være koncertens arrangører: FutureLive, Frijsenborg Slot og Hammel GF kunne vi fra Lokalavisen udlodde de to billetter.

Bredt program

Der er også noget at glæde sig til. For 21-årige AMEA fra Thorsø åbner den udendørs koncert .Og så kommer Sko/Torp hjem til Hammel. Søren Sko kender nok byen bedre end sine egne snickers.

De to P4-værter og DJ’s, Milling & Molbech har et 15-mand stort orkester med, der alle leverer en hyldest til bandet Earth, Wind & Fire.

Både sangerinderne Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Barbara Moleko og Aura Dione vil kaste glans over koncerten i år.