Michael Mørkøv og Kasper Asgreen er klar i Hadsten
Tour de France-aktuelle og Kasper Asgreen og Michael Mørkøv, der også er Dansk Mester, kommer til Gadeløbet i Hadsten 15. august
Gadeløb "Vi er glade for nu at kunne fortælle, at startlisten også omfatter den Danske Mester i landevejscykling 2019 Michael Mørkøv. Han gjorde Tour de France færdig sammen med hans stærke hold Deceuninck-Quick Step. I Frankrig har Michael gang på gang vist sine evner som en af feltet mest intelligente ryttere og pt nok verdens bedste lead-out rytter," siger Jesper Jesper Tikiøb på vegne af Hammel Cykle Klub.
Også den danske mester i enkeltstart, Kasper Asgreen har netop sagt ja til at stille til start i Hadsten. Under Tour de France har han udvist stor styrke og ikke mindst holdbarhed i hans uendelige føringsarbejde for franske Alaphilippe og hans hold Deceuninck-Quick Step. Ikke nok med det, så har han også været i stand til at følge de bedste et stykke op ad de afgørende stigninger, for således igen at være til uvurderlig hjælp for holdets kaptajn og på daværende tidspunkt indehaver af den gule førertrøje. Endelig kan Asgreen også noteres for en flot anden plads på 17. etape til Gap kun slået i en mand til mand finale af den reagerende europamester italienske Matteo Trentin. Endelig må vi ikke glemme den flotte placering på tourens eneste enkeltstartetape, 13. etape i Pau for fødderne af Pyrenæerne. Her havde den store dansker længe bedste tid og sluttede som nummer 8 og dermed bedste rytter uden for klassementsfeltet.
Start 15. august
Den 15. august afvikler Hammel Cykle Klub det traditionsrige cykelgadeløb på Søndergadebakken i Hadsten. Hadsten Gade Grand Prix's elitestart skydes i gang klokken 19.30.
Det kommer igen til at foregå på den berygtede 1,4 kilometer lange omgang. En omgang rytterne skal køre rundt på i en time plus fem omgange.
Store dele af den danske cykelelite ventes til start, ikke mindst kontinentalholdene som alle er i fuld gang med de sidste forberedelser til etapeløbet Danmark Rundt, der afvikles ugen efter.
Glæder sig til Hadsten
"Vi har naturligvis været i kontakt med Michael Mørkøv i forbindelse med aftaleindgåelsen," fortæller Jesper Tikiøb.
"Jeg glæder mig til at besøge Hadsten igen, jeg har ikke været med de sidste par år, så jeg ser frem til en hyggelig med også meget hård aften. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg glæder mig meget til at komme hjem til Danmark og køre i Dannebrogstrøjen for det kompetente cykelpublikum i Hadsten," sagde han til citat, ifølge Jesper Tikiøb.
Vil du hilse på Michael Mørkøv inden starten på gadeløbet 15. august - ja så har du mulighed for det i løbets fanzone. Her vil den Danske Mester være klar fra cirka klokken 17.30.
Billetter til fanzonen kan købes via Hammel Cykle Klubs website.