Risiko for sort tv-skærm
Svært at nå alle de mange ændringer inden skæringsdatoen som er 1. april
AUNING Mange danskere vil 1.april miste deres tv-signal og stå tilbage med en sort tv-skærm.
Og det er desværre ingen aprils-nar", konstaterer Jens Sørensen, Auning Radio & TV.
1. april er skæringsdagen for en række ændringer og nedlukninger af signaler, der gør at mange tv-seere skal ud og foretage ændringer i deres opsætning for at bevare deres tv-signal.
Det gælder for husstande, der har Boxer-tv eller modtager deres tv-signal til de gratis tv-kanaler fra en god. gammeldags antenne på taget, loftet eller fra en stueantenne.
For Boxer-kunder gælder det samme.
Nyt tv eller boks
Jens Sørensen fortæller, at de skal have det såkaldte DVBT2-udstyr fra 1. april. Det er allerede installeret i mange af de nyere tv-apparater.
Har man ikke et tv med DVBT2-udstyr, så skal man ud og købe et nyt tv eller få sig en DVBT2-boks.
Jens Sørensen anbefaler, at i stedet for at investere i en boks, så vil det for mange være en billigere løsning at købe sig et nyt tv. Man skal ikke som udgangspunkt ud og ændre på sine antenneforhold.
Men alle skal have indstillet sit anlæg til nye frekvenser.
For husstande, der får deres signal fra en parabol, sker der ingen ændringer 1. april.
Bestil jo før jo bedre
For de som skal have ændret deres tv-opsætning vil det være en rigtig gode ide, at henvende sig til en tv-forretning snarest muligt, hvis man vil være sikker på at have et fungerende tv efter 1. april.
Hos Auning Radio & TV har man forrygende travlt i disse uger. Der er også ekstra run på fagfolkene efter You See har mistet en del populære tv-kanaler, hvorefter mange ønsker at skifte tv-udbyder.
Fra 1. april sker der også ændringer for de tidligere kunder hos det tidligere Mit Tele, der nu er ejet af Telia, som ikke har aftale med You See om at levere tv.
Det betyder, at alle de kunder der har fået leveret tv fra Mit Tele nu skal finde en anden udbyder. Det giver også mega-travlhed hos Auning Radio & TV, der ligger vandret for at få sat nye paraboler op inden 1. april.