Hold fast i mit ord

præsteklumme "Hold fast i mit ord," siger Jesus i teksten til den kommende søndag.

Og hold nu da lige fast, har man næsten lyst til at svare igen. For kan man bare det? Kan man bare sådan uden videre holde fast i noget? I disse tider, hvor vi jo netop er noget så opmærksomme på ikke at komme til at fremstå som hverken fundamentalister eller naive fjolser. Vi hylder det nuancerede, og vi vil helst kunne sige, at vi kan anskue tingene fra begge sider og fra andre vinkler. Intet her i verden er som bekendt sort/hvidt.

Og dog kommer Jesus så her og fortæller os, at vi bare skal holde fast i hans ord!

Giver den snak overhovedet mening for os i dag?

Ja, for at holde fast i Jesus ord er ikke det samme som at lukke øjnene i for alt andet og alle andre her i hele verden. Jesus beder os ikke om stædigt at benægte andre menneskers ret, holdninger, argumenter. Nej, Jesus beder os derimod om at gå ud i verden og møde andre mennesker med kristne øjne: med tilgivelsens og forsoningens kærlige blik.

At holde fast i Jesu ord er at have en grundlæggende tillid til, at Gud først og fremmest holder fast i mennesket, helt fra begyndelsen og helt ind i evigheden. Og netop den sandhed kan ikke andet end at farve mennesket, så at det lever med glæden og håbet som fortegn for tilværelsen.