Tal er farlige

præsteklumme Med tal kan vi måle og veje verden omkring os. Vi kan opskrive værdierne, nedskrive gælden og indforskrive enhver som endnu et tal i rækken. Vi elsker at tælle, sådan har det altid været. Vi tæller timerne til fyraften, vi tæller dagene til jul, og vi tæller pengene på bogen. Vi kan ikke lade være. Har vi først regnet os frem til et tal, så er det ikke til at løbe fra.

Da jeg var barn, legede jeg "S, P eller K," en ubarmhjertig spørgeleg for børn, som endnu er ved at lære kærligheden at kende. I en hule i hækken sad vi og udbad hinanden præcise svar om sandhed, procent eller konsekvens det modsatte køn betræffende. Valgte man S for sandhed, slap man nogenlunde billigt, al den stund børn til tider har en lemfældig omgang med sandheden. Valgte man K, kunne man risikere nærkontakt med kvindekønnet. Valgte man derimod P, var man nogenlunde helgarderet imod pinligheder:

"Hvor mange procenter kan du li’ Camilla fra 3.c?" Spurgte vi aldeles ukyndige i procentregningens logik, og aldeles selvsikkert lød svaret "35 procent." Og stakkels Camilla med brillerne og rottehalerne blev sendt til tælling. Børn er bestialske udi den slags talgymnastik.

Børn elsker at tælle. Alderen opregnes i halve og kvarte år, og fremvises stolt med fingrene. Når man bliver voksen, aflægger man måske nok fingerfærdigheden, men talmagien internaliseres til virtuelle regneark og røde bundlinjer. Den slags tal er de farligste, fordi de styrer og regulerer. De sammensnører livet til projekter og planer.

Ægteskaber får udløbstider, og lykken får målinger. Hvor glad er du på en skala fra 1 – 10? Svarer du 1, er diagnosen selvskrevet. I Bibelen bliver Abraham bedt om at tælle stjernerne på himlen. Han giver op, for der er så mange. Med tal sætter vi verden på formel, men pas på: Tallene kan diktere og omskabe verden. Vær på vagt over for tallene! Og afrund altid med kærlighedens skønsomhed. En skønsomhed, som afskyr beregninger, og som lader livet boltre sig i talløs vrimmel.