Fortsæt til indhold

Debat: Luk Ørum Skole - så snart friskolen er klar

Samfund
Laurits Hougaard, formand for Venstre Nørre Djurs:

"Kære Pernille

Fint at du reagerer, så vi kan få stoppet den misforståelse. Min hensigt er helt klart ikke, at få nogen debat til at blusse op. Men tværtimod at få kommunalbestyrelsen til, så snart der er tilmeldinger nok til at friskolen kan etableres, at lukke Ørum Folkeskole. Alternativet vil jo være, at man påfører friskolen udgifter, som kan undgås, samt at der i en periode vil blive 3 små skoler i området.

http://norddjurs.lokalavisen.dk/laeserbreve/2019-05-03/-Debat-Lad-os-nu-stoppe-den-indbyrdes-kamp-i-Midt-Laurits-Hougaard-4816987.html

Min hensigt er, at der ageres fornuftig økonomisk fra kommunalbestyrelsens side, til gavn for både friskole og kommune.

Når jeg skriver, som jeg gør, i næstsidste afsnit af mit læserbrev, er det fordi jeg mener, at det ville have været den bedste løsning for hele området. Sådan blev det ikke, og så må man tage den næstbedste, hvilket er dannelsen af en friskole i Ørum. Dette vil også have positiv afsmitning på Glesborg skole, fordi nogle elever og forældre af forskellige årsager vil vælge folkeskole frem for friskole.

Så kære Pernille hermed er kampen, hvis den nogen sinde har været der, også fra min side stoppet."