Millionbesparelser og færre valgfag på gymnasier efter klasselukninger

besparelser Målet er at undgå polarisering og sprede tosprogede elever, midlet er at fjerne klasser på særligt populære gymnasier, men konsekvensen er millionbesparelser, færre studieretninger og valgfag samt potentielle lærerfyringer.

Det forklarer rektorer fra en række østjyske gymnasier, der som følge af Region Midtjyllands indgriben i de lokale regler for at fordele elever står til at miste en eller to stx-klasser.

Risskov Gymnasium står til at blive skåret fra 10 til 9 stx-klasser, hvilket betyder besparelser på cirka to millioner kroner.

"Da vi har sparet voldsomt gennem de seneste fire år – mere end 10 procent af omsætningen – er der desværre ingen lavthængende frugter, vi kan plukke. Umiddelbart har vi ikke planer om at ændre i vores udbud af studieretninger, men økonomien og færre elever kan på sigt betyde, at der er hold, som ikke kan oprettes," siger rektor Gitte Horsbøl, Risskov Gymnasium, der endnu ikke kan sige, om sparekravene vil ende med fyringer.

Kemi og sprogfag i fare

I januar valgte Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium, som begge har en høj andel af tosprogede elever, at protestere mod et forslag om fordeling af elever, som 13 andre gymnasier i Østjylland stod bag. I forslaget var der ikke lagt op til at nedlægge klasser. Region Midtjylland valgte at lytte til mindretallet og besluttede at nedlægge syv klasser på et tilsvarende antal gymnasier i forhold til skoleåret 2019/2020. Derudover vedtog regionen en model, som spreder ansøgere bosat i udsatte boligområder på de aarhusianske gymnasier.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) har tidligere forklaret, at målet er at undgå polarisering. Nedlæggelsen af klasser gør nemlig op med en overkapacitet, som førhen betød, at elever med etnisk dansk baggrund efter skolestart flyttede væk fra gymnasier med høj andel tosprogede.

Flere populære gymnasier, der er ramt af klassenedlæggelser, har sidenhen argumenteret for, at kapacitetsbegrænsningen ikke er nødvendig for at undgå polarisering. Heriblandt rektor for Aarhus Katedralskole Lone Eibye Mikkelsen. Skolen står over for at oprette ni klasser næste år, men har kapacitet til 11.

"Vi skal spare to-tre lærerårsværk per klasse, og dertil kommer besparelser som følge af nedgangen i generelle driftstilskud. Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse, om der skal afskediges lærere. Det afhænger blandt andet af situationen om lærere på orlov og lærere, der går på pension i næste skoleår," siger hun.

JP Aarhus har haft kontakt med seks af de syv berørte gymnasier, og fra alle lyder det, at begrænsningerne ikke er en trussel for skolerne. På Egaa Gymnasium, som går fra 10 til 9 klasser, forventer rektor Martin Ingemann, at skolen skal skære cirka to millioner kroner per år.

"Det betyder, at elevernes valgmuligheder bliver mindre. Vi risikerer, at der ikke er elevgrundlag til at tilbyde mere specialiserede studieretninger som sprogfag og kemi på A-niveau," siger han.

Syv stillinger opsagt

Region Midtjylland har sendt sin beslutning om elevfordeling og kapacitetsbegrænsninger til godkendelse i Undervisningsministeriet. Herfra kommer en endelig afgørelse i begyndelsen af marts.

På Marslisborg Gymnasium er der varslet opsigelser af syv stillinger, mens flere lærere er gået på pension, oplyser rektor Kirsten Skov. Hun kan dog ikke sige præcis, hvor mange penge skolen skal spare for at tilpasse sig næste års otte klasser imod de 10, der er kapacitet til.

Jakob Thulesen Dahl, rektor for Skanderborg Gymnasium, venter med at forholde sig til eventuelle afskedigelser, før undervisningsministeren har godkendt Region Midtjyllands fordelingsregler og klasselukninger. Men han vurderer, at skolens begrænsning fra 10 til 8 stx-klasser betyder besparelser for omkring en halv mio. kr.

"Det kræver, at vi reducerer lærerressourcen tilsvarende for at få økonomien til at hænge sammen. Umiddelbart vil den faldende aktivitet ikke have betydning for vores udbud af fag, men det er klart, at på længere sigt vil det blive sværere at få mindre valgfag op at stå."

Favrskov Gymnasium står over for at kunne oprette to færre klasser end kapaciteten på 11. Men der skal hverken afskediges lærere eller droppes studieretninger, fordi driften af skolen allerede er gearet til det kommende antal elever.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) anerkender, at regionens beslutning har konsekvenser for de enkelte gymnasier. Men han tror ikke, at gymnasieeleverne nødvendigvis kan se frem til færre studievalg.

"Gymnasierne har forskellige profiler, og måske er de enkelte gymnasier nødt til at foretage skarpere prioritering af, hvad de vil udbyde. Men deraf kan man ikke konkludere, at det samlede antal studieretninger og valgfag vil falde. Elevantallet i Østjylland er det samme, og derfor vil nye retninger og valgfag måske opstå på andre gymnasier," siger han.

Anders Kühnau mener, at alternativet til kapacitetsbegrænsninger under alle omstændigheder havde været værre for eleverne.

"Hvis vi ikke reagerede, risikerede vi lukning af to gymnasier i Viby og Tilst. Det ville for det første betyde, at nogle elever ville miste uddannelsestilbud tæt på hjem, og dernæst betyder skolelukninger også, at fag vil forsvinde," siger han.