Brødfødt

præsteklumme Søndagens tekst starter med, at Jesus er blevet væk. En folkeskare leder efter ham, og da de langt om længe finder ham, bombarderer de ham med en sværm af spørgsmål: hvornår er du kommet hertil? hvordan skal vi gøre Guds gerning? Hvilke tegn gør du, for at vi skal tro dig? Moses sørgede for, at vi fik brød fra himlen, hvad kan du egentlig?

Forklar dig! Overbevis os!

Jesus svarer dem: "I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte." I behøver ingen tegn og argumenter. I ved det allerede. Alle de svar, I søger, alle de tegn og beviser, I higer efter, dem, har I allerede erfaret. Troen hviler ikke på forklaringer og tegn og beviser. Troen hviler på en grunderfaring af kærlighed, at være mæt og tryg og favnet. Det er den første og dybeste erfaring, et lille menneske gør sig. Deraf vokser tillid til livet. Det er den erfaring, folkeskaren har gjort. Deraf vokser tilliden til Jesus. Derfor har folkeskarer søgt ham i mere end 2000 år.

Gud overbeviser ingen. Gud elsker!

Angsten for ikke at være mæt og favnet og elsket i morgen hører livet til, og derfor beder skaren om forsikring: "Herre, giv os altid det brød!" Jesus svarer: "Jeg er livets brød." I har mig. Det bliver aldrig anderledes. Stol trygt på det.