Klub-legende død: "Han havde en fantastisk evne"
Fodboldungdomstræner i AGF gennem 26 år, Per Brokær Rasmussen, fra Højbjerg er 11. marts afgået ved døden efter kræftsygdom - 79-år gammel.
Det skriver Århus Stiftstidende, som har modtaget et mindeord fra formanden for fodboldafdelingen i AGF, Steffen Olesen.
Heri fortæller det, at Per blev træner for klubbens drengemesterrækkehold i 1975 og fortsatte ungdomsarbejdet i 26 sæsoner i træk.
Per havde en fantastisk evne til at spotte talenter, og han formåede at trække talentfulde spillere til AGF i bundter.
Tidligere landsholdsspiller, Martin Jørgensen, som nåede at spille 102 landskampe og havde en fantastisk professionel karriere i Italien, spottede Per eksempelvis i Ryomgård.
I mindeordet i Århus Stiftstidende slutter Steffen Olesen:
"Per kunne sige farvel til livet i bevidstheden om, at han brugte det til noget godt. Og for AGF's vedkommende sender vi en passende og velfortjent tak den anden vej. Per Brokær var et stort og uvurderligt aktiv for AGF i en længere periode, end de fleste når at være gift i dag. Æret være Per Brokær Rasmussens minde."
jn