Min nabo

præsteklumme Naboer er dem, der bor bag hækken inde ved siden af. Der er dem, vi deler trappeopgang, gade eller kvarter med. Naboer er dem, vi kan være trætte af eller glade for. Det er dem, der passer katten og vander blomsterne, når vi er på ferie. Naboer er dem, vi drikker kaffe, te og øl med. Eller det er dem, vi aldrig kunne drømme om at drikke kaffe, te og øl med. Naboer kan høres og ses. Nogle gange kan de også lugtes.

Naboer er dem, der er tæt på. Nogle gange er de bare alt for tæt på og andre gange alt for langt væk, selvom man kan høre, at naboen er lige ved siden af. Lige dér – på den anden side af hækken, væggen, vejen, trappeopgangen. Og alligevel så langt væk.

Der findes nabokrig, nabohjælp, nabofest, nabostrid, nabotræf, nabofællesskab!

Uanset hvad: De findes, naboer!

Meningen med livet - i den mest enkle form – handler om at få det bedst mulige ud af det uundgåelige. Det gælder hvad enten, det er kærligheden, døden eller ens nabo. Hvordan får jeg en god nabo? Det er helt enkelt og alle ved, hvad svaret er, nemlig ved selv at være en god nabo. Elsk din nabo som dig selv! Eller det er i hvertfald dér, det begynder.

At få det bedst mulige ud af det uundgåelige betyder, at man forsoner sig med det uundgåelige. Accepterer det. Hvad enten det nu er døden, kærligheden eller ens nabo. Der kan være en lang vej at gå, før det kommer så vidt, til accepten.

Til at begynde med kan man jo helt enkelt glæde sig over, at der er lys i naboens vinduer, at der er stemmer på anden side af væggen. Et enkelt og helt fysisk tegn på liv. Derovre og ved siden af er der én som mig.

Og ja, der foregår mange mærkelige ting hos ens nabo, og der er meget, der skal accepteres: Den lidt løse børneopdragelse, den mærkelige musiksmag, det 2 meter høje hegn af trykimprægneret træ fra Silvan, bunken af sko i trappeopgangen, naboens dovne teenagersøn, der vader rundt som om, han lige er faldet ned fra månen, plæneklipperen tidlig lørdag morgen, naboens dødbider af en mand, kone eller kæreste, larm, rod, skvalderkål og så videre. Og så videre. Og så videre.

Men før man kommer så langt, at man accepterer det alt sammen, kunne man jo invitere sin nabo på kaffe, the eller øl – det er en måde at se det uundgåelige i øjnene. Livets mening og lykken kommer, når vi accepterer, elsker og holder af dem, der er lige foran og ved siden af os. Nemlig ens nabo!