Butikkerne dækker op til en kändis
På Sort Nat slipper en række af butikkerne på Adelgade kreativiteten løs og dækker bord til alt fra Marilyn Monroe til Moder Jord
Der er Sort Nat 25. oktober, hvor Adelgade bliver omdannet til gågade mellem kl. 18 og 22 - og hvor der vil være forskellige former for underholdning på gaden og inde i butikkerne.
Temaerne for de deltagende butikker ser ud som følger:
Skanderborg Helsekost: Der dækkes op til en børnefødselsdag.
Imerco: Royal og musselmalet jul.
Hjerterum: Radiovært Leif Wivelsted sætter sig ved bordet. Han spiller musik og fortæller. Servering af Havana Club rom.
Profil Optik, Adelgade: Dækker op til Rasmus og Anders Walter.
BüroBüro: Dækker op med kreative aktiviteter for børn og voksne.
Maria Rosa: Kom til bords og lav din egen pasta.
Nøjsom: Dækker op til Moder Jord.
Synoptik: Dækker op til børnefødselsdag.
Punkt 1: Dækker op til de Royale.
Nordea: Dækker op til Joakim von And.
Profil Optik Bloms: Dækker op til Tom Kristensen.
Kop & Kande: Dækker op til Blue Christmas.
Skoringen: Dækker op til Marilyn Monroe.
Slagter Byskov: Dækker op til griseavler Ulbaek og Kirsebærgrisen. Og ja, der vil være smagsprøver.
El Salg: Dækker op til Chili Klaus.
Smukt Syn: Dækker op til Elton John.
Hylder Moder Jord
Butik Nøjsom er en af de butikker på Adelgade, der dækker bord til en kändis ved Sort Nat. Og valget er faldet på intet mindre end Moder Jord.
"Det var meget naturligt for os at vælge Moder Jord. Vi har nemlig i butikken fokus på naturen, genbrug og det klimavenlige," fortæller Birgit Gillings og Jane Christiansen, der ud over de kogler, der kan ses på fotoet blandt andet har fundet tallerkner fremstillet af hør samt dækkeservietter udformer som Skanderborg Kommunes logo frem.
Også optiker Peter Boa har i SmuktSyn-butikken gang i forberedelserne til Sort Nat. Han har valgt at dække op til Elton John.
"Han er jo om nogen kendt for sine vilde kostumer og sine vilde briller. Jeg har måske ikke noget helt så vildt som Eltons briller, men der er briller med masser af spræl og farver," lyder det fra Peter Boa, der også vil bruge et keyboard som rekvisit.