Chefredaktørens klumme: Forsigtigt forhåbningsfuld
Vi har brug for en genåbning af mentalhygiejniske årsager, skriver Claus Krogh
Mens disse linjer skrives, ser det ud til, at vi nærmer os en stille genåbning af det danske samfund efter påske. Lad os håbe, at det holder. Det har vi brug for.
Vi har brug for det af mentalhygiejniske årsager.
Hjemme hos os, hvor de fire børn i alderen ni til 18 alle har hjemmeundervisning og ikke har noget, der bare minder om et normalt socialt liv, er trætheden ved at melde sig. Det slider på alle at være i den her sammenpressede situation. Der er også familier, som er endnu mere pressede, end vi er.
Familier med børn, der normalt er anbragt uden for hjemmet, eller som får en særlig hjælp til eksempelvis handicappede børn. De har deres børn derhjemme hele tiden i disse dage. Uden den specialhjælp de normalt får. Hvad sker der for de familier i denne tid? De må i den grad trænge til aflastning.
Vi har også brug for en forsigtig genåbning af samfundsøkonomiske årsager.
Spørgsmålet er så, hvad der sker fremadrettet under en forsigtig genåbning? Vil de elever, der skal afslutte deres skolegang i folkeskolen eller på de videregående uddannelser, blive prioriteret og få lov til at komme i skole i mindre grupper? Hvad med virksomhederne - vil de kunne lade flere medarbejdere vende tilbage på arbejdspladsen?
Vil restauranterne igen kunne byde deres gæster indenfor - i mindre grupper med passende afstand, og vil caféerne igen kunne servere udenfor i forårets solskin? Vil håndværkerne igen få lov til at gå ind i private hjem? Vil vi igen kunne sende de unge ud af huset for at spille fodbold på plænerne i lidt større grupper end de 10, som forsamlingsforbuddet tillader for nuværende?
Jeg håber, at alle ovenstående ting sker - for Aarhus og aarhusianerne har brug for at komme i gang igen. Når så den forsigtige genåbning forhåbentlig begynder, bliver det interessant at se, hvad de afledte konsekvenser af denne lockdown bliver for vores måde at omgås hinanden på. Hvornår giver vi hånd igen? Hvornår står vi lidt tættere i køen i supermarkedet? Hvornår tør vi tage til en koncert på Train igen - eller på stadion for at se fodbold? Eller hvad med en tur på Street Food en sommeraften, hvor vi normalt sidder tæt både ude og inde?
Men indtil videre så tillader jeg mig at være forsigtigt forhåbningsfuld i forhold til en stille åbning af Aarhus.
Med venlig hilsen
Claus Krogh
Ansvarshavende chefredaktør