Ebeltoft Strand Camping fortsat åben
Ebeltoft Strand Camping har indtil videre valgt at holde åbent for gæster. DCU har lukket sine pladser ned
Ebeltoft På trods af coronakrisen er der stadig åbent på Ebeltoft Strand Camping, meddeler ejerne i et opslag på Facebook.
"Vi holder fortsat åben, og tager alle de forholdregler, vi kan. Vores brancheorganisation har været og er i tæt dialog med myndigheder, så vi holder os hele tiden opdateret og gør det bedste, vi mener, vi kan," lyder det blandt andet.
22 pladser lukket ned
Dansk Camping Union har netop grundet coronakrisen valgt fortsat at holde sine 22 campingpladser lukkede til den 13. april. Dette gælder også for vinterpladser.
"Vi føler en moralsk forpligtelse til at støtte indsatsen mod coronasmitten," lyder det fra DCU.
Ebeltoft Strand Camping har ikke ønsket at udtale sig til Lokalavisen, men i et opslag på Facebook fortæller den, at man tager sine forholdregler, så gæsterne ikke samles for tæt.
" Vi sikrer tilstrækkelig hyppig rengøring af fællesarealer og kontaktpunkter, iværksætter tiltag i forhold til at adskille personer og de faciliteter, som de anvender mest muligt og sikrer nem adgang til håndhygiejne," står der.