Lige nu: Pub deler gratis øl ud
Arkiv
Lørdag 4. april mellem klokken 12 og 15 deler den aarhusianske pub Waxies gratis øl ud.
Pubben oplyser på sin Facebookside, at man har rigtig meget øl til overs, som ikke kan holde sig, til baren får lov at åbne igen.
Man skal medbringe sin egen beholder og kan få op til fem liter Tuborg Classic eller Carlsberg Pilsner. Beholderen bliver afhentet i døren, da man ikke lukker nogen ind.
Østjyllands Politi har godkendt øludskænkningen, og Waxies henstiller tørstige aarhusianere til at overholde alle forholdsregler.
jr