Trends og taknemmelighed

klumme Trends kommer og går. Nogle af dem består og bliver måske til en livsstil, som mange sværger til og slet ikke kan leve uden, og som de indretter deres liv efter.

Indtil for to måneder siden havde jeg aldrig hørt om en kvinde ved navn Marie Kondo.

Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, der ikke havde hørt om hende før, og der er nok også mange, som ikke ved, hvem hun er, men hvis man har Netflix, så er man nok ikke i tvivl om, hvem jeg skriver om her.

Marie Kondo er nok det, man uden at overdrive kan kalde en oprydningsguru. Hun har igennem mange år haft trofaste fans i hele verden og har udgivet bøger om at rydde op. Hun elsker rod og lærer folk at rydde op efter en særlig metode, kon-mari, som hun også har patent på.

Det med at rydde op er jo ikke noget nyt, og der har også været flere oprydningseksperter før Marie Kondo, men hun skiller sig på flere måder ud fra mængden - måske er det derfor, hun er blevet så populær.

Når hun kommer ind i et hus, så beder hun ofte ejerne om at være med til at sætte sig ned og lukke øjnene og takke huset, de bor i, for at give dem tag over hovedet og tryghed.

Det er tydeligt, at ikke alle bryder sig om det, og synes, det er mærkeligt, men mange er med på at sige tak til deres hus.

Ved første øjekast kan det synes mærkeligt at takke sit hus for at give tryghed og tag over hovedet, men det fik mig til at tænke på, hvor meget vi mennesker egentlig tager for givet.

Vi synes ikke, vi behøver at takke vores hjem for at give os tryghed, men faktum er at vi nok alle ville have det svært, hvis vi ikke havde vores eget hjem, som kan være en tryg base, og som kan give os ro og tryghed - nogle gange i en hektisk hverdag.

Og sådan er det med mange ting i vores liv. Vi tager rigtig mange ting for givet og savner dem, når de ikke er der længere.

I en anden forbindelse læste jeg også om en kvinde, som altid til jul købte chokolade til sit postbud og sine børns lærere, fordi hun gerne ville påskynde deres indsats.

Og det synes jeg er en rigtig god holdning at have, at give et lille skulderklap for den indsats, folk gør.

Og det leder mig frem til det, jeg gerne ville sige i min klumme, for det er ikke oprydning, den skal handle om, men jeg vil gerne slå et slag for, at vi husker på at være mere taknemmelige, både for de store og de små ting i vores liv.