'Akut Social Drive Out' skal besøge socialt udsatte i 180 af Danmarks yderområder
Kafé Kolind og Café Grenaa er begge involveret i projektet
Hjemløse, ensomme psykisk sårbare, mennesker i misbrug og fattigdom, sårbare familier og andre, som normalt står udsat, er ekstra hårdt ramt af coronakrisen – især i landsbyer og små lokalsamfund, hvor der stort set ikke er adgang til sociale tilbud under coronakrisen.
KFUM’s Sociale Arbejde vil nu nå længere ud til de mest sårbare mennesker i 180 yderområder i Danmark med mad, tøj, fornødenheder, håb og nærvær samt støtte og rådgivning.
Projektet Akut Social Drive Out vil også fungere som indgang til støtte- og rådgivningstilbud, fx gældsrådgivning, retshjælp, afvænning af spille- og rusmiddelafhængighed og konfliktmægling, ligesom der kan skabes kontakt til gadesygeplejersker, socialrådgivere eller andre fagpersoner.
Akut Social Drive Out er støttet af TrygFondens akutpulje med 3,75 millioner kroner.
I alt vil 150 frivillige under KFUM’s Sociale Arbejde sammen med lokalansatte fra 15 af organisationens sædvanlige tilbud deltage i Akut Social Drive Out. De første kører på gaden allerede om få dage og håber at møde mange mennesker på deres vej.
"Vi regner med, at omkring 15 af vores eksisterende institutioner og sociale projekter hver vil besøge 12 landsbyer og lokalsamfund 1-2 gange ugentligt," fortæller KFUM’s Sociale Arbejde i en pressemeddelelse.
To lokale projekter er med på listen over de 15 tilbud, der er involveret i Akut Social Drive Out.
Det er naturligvis Kafé Kolind og Café Grenaa. Kenneth Flammild. Begge steder vil man bl.a. samarbejde med de lokale kirker.