Ni personer er døde med coronavirus
Det seneste døgn har ni personer smittet med Covid-19 mistet livet
Statens Serum Institut har udgivet tal for det seneste døgn vedrørende corona-situationen i Danmark.
De viser, at yderligere ni danskere smittet med virussen er døde, således at tallet nu er oppe på 355 dødsfald.
Lørdag lød dødstallet på 10 personer.
I alt 94.277 personer er nu blevet testet for smitte, og antallet af smittede er ifølge Statens Serum Institut på 7.384. Heraf har 4.141 overstået infektionen.
I øjeblikket er 4,8 procent af de smittede døde, men det betyder ingenlunde, at så mange reelt dør af at blive smittet med corona, da er forventes at være massive mørketal.
319 personer er indlagt med Covid-19-symptomer, og det er faktisk en stigning på to personer. Det er første gang, der er sket en stigning siden 11. april.
Antallet af intensivpatienter er faldet med tre siden lørdag og lyder nu på 84.
dp