Sådan taler du med dit barn om corona

corona Når stressen stiger – som den gør for mange af os i øjeblikket på grund af corona-epidemien – bliver også børn opmærksomme på, hvad der foregår.

Det bedste, vi kan gøre, er at hjælpe vores børn med at finde hoved og hale i de konsekvenser, COVID-19 har, og hjælpe dem med at sætte tanker og følelser på deres bekymringer.

Det første, du kan gøre, er at spørge dit barn, hvad det har hørt om coronavirussen.

Virker dit barn ikke særlig bekymret, er en dybdegående samtale nok ikke nødvendig. Du kan nøjes med at minde om, at det er vigtigt at vaske hænder og minde om, at barnet skal sige til, hvis det bliver utilpas.

Hvis dit barn derimod virker bekymret for corona, kan du starte med at rette eventuel misinformation, det har opsnappet, og så huske at vise omsorg.

Bange børn

Nedenunder bringer vi en række spørgsmål og svar:

Bliver mit barn mere bange af at snakke om COVID-19? Nej, det burde det ikke. Forældre bekymrer sig ofte for, om børn bliver mere bange, når man taler med dem om skræmmende, sociale problemer som corona-epidemien.

I virkeligheden har det ofte den modsatte effekt.

Hvor gammel skal mit barn være, før jeg taler om COVID-19 med det?

Det er forskelligt. Overvej først, hvor godt dit barn kan håndtere viden om COVID-19. Den information, du taler med dit barn om, bør tilpasses det individuelle behov.

Alder har betydning

En tommelfingeregel er, at børns evne til at forstå information om COVID-19 stiger i takt med barnets alder.

Når dit barn når skolealderen, har det sandsynligvis bedre kapacitet til at forstå og tale om det, der sker. Yngre børn kan dog stadig blive påvirkede, hvis de kan mærke, at deres omgivelser er påvirkede.

Skal jeg fortælle mit barn, hvad symptomerne er?

Ja, især børn, som udmærket forstår det - eksempelvis børn i skolealderen.

Det er en god ide at gennemgå de mest almindelige symptomer for COVID-19, altså: feber, tør hoste, svimmelhed og vejrtrækningsbesvær og så videre.

Forklar også gerne, at der er forskel på den type vejrtrækningsbesvær, man kan opleve, når man dyrker sport, og den type, man kan mærke, når bare sidder ned eller går roligt rundt.

Frygten

Hvordan gør jeg frygten og bekymringen for COVID-19 mindre hos mit barn?

For det første er det en god idé at bruge alderssvarende sprog (eksempelvis 'en ny virus, vi ikke ved så meget om') og samtidig undgå katastrofesprog, som blot kan gøre børn mere stressede.

For det andet bør du undgå at dele dine egene bekymringer, mens dit barn lytter med. Kontroller helst din egen stress og angst, når du er sammen med dine børn.

For det tredje skal du også undgå, at dine børn bliver udsat for tv- eller mediedækning af COVID-19, når det eksempelvis kører som baggrundsstøj i hjemmet. Forskning viser, at det kan øge stres symptomer hos børn.

En fjerde strategi er, at få talt om, hvad I gør som familie for at holde jer raske – at I vasker hænder, aflyser ferie, undgår forsamlinger og bliver hjemme, hvis I føler jer syge.

Hvad siger jeg til mine børn, når børnehaver, skoler og fritidsaktiviteter er lukkede, eller vi bliver nødt til at gå i selvisolation?

Fortæl dem ærligt om situationen og med den rigtige information.

Du kan fortælle, at det er en sikkerhedsforanstaltning, der bliver taget, for at sikre, at virussen spreder sig langsommere.

Du kan sige noget à la: 'Børn skal blive hjemme, fordi virussen spreder sig, når mange mennesker er sammen (som eksempelvis i skolen, red). Når vi bliver hjemme, er der flere mennesker, der bliver ved med at være raske, fordi virussen bliver spredt langsommere'.

Hvilke aktiviteter kan jeg lave med mine børn, hvis vi er i selvisolation?

Som nævnt er det en god idé at holde fast i eksisterende rutiner - også selvom børnene ikke går i skole. Så ved barnet, hvad det kan forvente af dagen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Anette Lilleøre. Bringes med tilladelse fra videnskab.dk