Fortsæt til indhold

SAS står foran kæmpe nedskæring: 5.000 skal fyres

Samfund
Arkiv

Mandag annoncerede det norske flyselskab Norwegian en stor redningsplan. Tirsdag er tiden kommet til SAS, som i en pressemeddelelse meddeler, at selskabet vil afskedige op mod 5.000 fuldtidsmedarbejdere, hvilket svarer til omkring halvdelen af den samlede medarbejderstab.

Nedskæringerne sker, fordi coronakrisen nærmest har standset al flytrafik, en opbremsning som SAS forventer vil vare flere måneder og måske også påvirke år ud i fremtiden.

Ud af de 5.000 fyringer skal de cirka 1.700 ske i Danmark.

Ambitionerne er fortsat at have en ledende rolle i Skandinaviens infrastruktur, men for at kunne fortsætte med dette er det afgørende for SAS at tilpasse udgifterne, hedder det i pressemeddelelsen.

jn