Hvad man kan lære af en kartoffel

præsteklumme Der var engang en lille dreng, som om foråret var i haven med sin far for at lægge kartofler. Drengen var spændt på, hvornår de kom op. Og hvordan, ikke mindst. Det var ham ubegribeligt, hvordan sådan en gammel, rynket kartoffel kunne blive til en masse fine, nye kartofler. Men kvik, som han var, fandt han på en måde at undersøge sagen på:

Han ville hver eneste dag grave en bestemt kartoffel op for at holde øje med, hvordan det gik for sig. Som tænkt, så gjort. Hver dag gravede han kartoflen op og undersøgte den nøje. Det blev han dog ikke meget klogere af, for som læseren nok har regnet ud, blev læggekartoflen på grund af den behandling ikke til noget som helst. Underet udeblev, og der kom ikke små, nye kartofler ud af det, sådan som det skete med de andre kartofler, de havde lagt.

Erfaringen gav drengen noget at tænke over - og siden le af. Faktisk vendte han tilbage til historien livet igennem, og har som gammel mand selv fortalt mig den. For ham blev det en historie om, hvordan vi i nogle af livets forhold skal turde stole på, at store ting kan ske uden vores medvirken eller kundskaber. Og en fortælling om at holde fast i håbet og troen på, at det nok skal gå, og at livet vil sejre. En påskefortælling

Der er så mange ting, vi ligesom drengen gerne vil forstå, gennemskue og undersøge med vores rationelle tilgang. Så meget, vi gerne vil vide for at kunne stole på det. Det er også godt på rigtig mange måder. For eksempel inden for naturvidenskab, eller til at få viden om sygdomme eller til udvikling af vacciner. Men på andre områder er det en tilgang, vi ikke kan bruge til ret meget. Den kan ikke stå alene, og er ikke værn mod angst og bekymring.

I påsken hører vi om en anden tilgang. Den vil os noget andet, nemlig give håb og mod. For i påsken hører vi med fortællingen om Jesu død og opstandelse om, hvordan det, som intet menneske kan forstå, alligevel sker. At det umulige er muligt, og at livet spirer på ny. Det handler ikke om viden, men om tro. Og netop tro, har man brug for, når man er bekymret, bange og måske isoleret i en svær corona-tid som nu. Vi skal stole på, at det nok skal gå, og at der er lys for enden af tunnelen. Livet vil spire på ny. Som det fortælles med påskeevangeliet. Eller som drengen lærte af kartoflen. Glædelig påske!