"Vi har brug for at kunne se forvaltning og politikere i øjnene"

Demokrati bygger på samtale. På at man udveksler synspunkter. I sagen om Rolighedsvej 16A har kritikerne af udstykningen utallige gange udbedt os byrådspolitikerne og forvaltningens saglige begrundelser for at arbejde med og støtte en sådan udstykning, der står i grel modsætning til den eksisterende lokalplan 1031, der blev til på baggrund af en grundig borgerinddragelsesproces og siden vedtaget af et stort flertal i byrådet, og som altså bygger på et demokratisk fundament.

Vi havde set frem til et borgermøde, hvor det var muligt at gå i dialog med forvaltning såvel som politikere og få svar på vores utallige spørgsmål.

Forvaltningen har én gang udsat høringsfristen her under coronaen netop med den begrundelse, at netop denne sag ikke egner sig til et virtuelt borgermøde. Men her forleden dag blev der så meldt ud, at der vil blive afholdt virtuelt borgermøde om sagen den 5. maj.

Dette er sket på trods af, at rigtig mange mennesker i byen har været i kontakt med forvaltningen og på det kraftigste advaret mod ikke at udskyde høringsfristen, til man kan afholde et fysisk borgermøde. Sagen er yderst principiel, og vi har brug for transparens for at få hele sagen belyst, og vi har brug for at kunne se forvaltning og politikere i øjnene.

At vi ikke får mulighed for det er i høj grad en indskrænkning af demokratiet.

Nu får vi kun mulighed for at stille spørgsmål ved at skrive i en livechat, hvorefter to moderatorer skal samle og udvælge i spørgsmålene, hvorved jeg som spørger ikke ved, om mit spørgsmål i det hele taget bliver bragt op, hvilket det ville til et offentligt borgermøde.

At sætte moderatorer ind mellem afsender og modtager begrænser demokratiet.

Endelig fortæller forvaltningen, at "spørgsmål af politisk karakter ligger uden for vores (læs: mødets) område". Nu bliver det virkelig problematisk, da mange af vores spørgsmål til Rolighedsvej 16A netop går på problemer i krydsfeltet mellem forvaltning og politikere.

Lad mig komme med et par eksempler:

Spørgsmål 1.: Den gamle lokalplan 1031, hvori det blev pointeret, at der ikke gives mulighed for mere byggeri eller udstykning af Rolighedsvej 16A, blev som nævnt til på baggrund af en grundig borgerinddragelsesproces og vedtaget af et stort flertal i byrådet. Ifølge forvaltningen selv, kunne man have afvist at indlede en byggesag, alligevel vælger forvaltningen at indlede en byggesag. Hvorfor det? Er der her tale om, at forvaltningen omgår denne politiske beslutning?

Spørgsmål 2.: 5. september 2018 fremsender Anders Horsbøl en e-mail til Eva Møller Sørensen, Planchef i Aarhus Kommune: "I henhold til aftale med Henrik Seiding fremsendes hermed notat og ønske om at få aflyst delområde 10 i lokalplan 1031." Forvaltningen oplyser, at de ikke ligger inde med en sådan aftale, endsige korrespondance mellem Henrik Seiding og Anders Horsbøl. Hvad har denne påståede aftale haft af betydning for sagen? Hvem taler usandt: Anders Horsbøl eller forvaltningen? Begge parter kan ikke tale sandt!

Er dette politiske spørgsmål eller spørgsmål til lokalplanen?

Forvaltningens begrundelse for nu at ville afholde et virtuelt borgermøde er, at kommunen har fået mere erfaring i at afholde store online-møder, og at man dels ikke kan forsinke lokalplanprocessen yderligere.

At man nu har flere erfaringer med virtuelle møder, rører ikke ved det fundamentale problem om demokrati, og hvad søren er det, der gør, at man ikke yderligere kan forsinke sagen? Der er med borgmester Jacob Bundsgaards ord jo blot tale om en lille "simpel" byggesag.

Hvad kan være vigtigere end en ordentlig, transparent demokratisk proces i denne "simple" byggesag, som mange borgere og fællesråd har udtrykt stor undren over indtil videre, og hvor spørgsmålene til både Teknik & Miljøs håndtering af sagen og det politiske flertal bag høringsforslaget (Soc.Dem., Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti) hober sig op.