Mindeord over Henry Andreas Jensen

"Skanderborg Hvidevareservice, De hører den automatiske telefonsvarer, læg en besked eller et telefonnummer, og jeg vender tilbage til Dem."

Den besked har utallige mennesker hørt og reageret på gennem de næsten 38 år, Henry havde firmaet.

Henry var født i Brovst i 1937 og voksede op delvist der og delvist på Mols. Han blev udlært elektriker i Brovst og var dragon i Holstebro.

Han og hustruen Tove kom til Skanderborg i 1964, hvor han fik job hos EL-409. Der var boom i byggeriet, han avancerede fra montør til overmontør med fast telefonvagt på døgnbasis – så Jensen-409 var en kendt figur i byen.

I 1977 ville han prøve at stå på egne ben og etablerede Skanderborg Hvidevareservice som et en-mandsfirma. Det drev han frem til sygdom tvang ham til at slippe skruetrækkeren ved årsskiftet 2014/15. Hvis ikke han var kendt fra 409, blev han det for Hvidevareservice, han elskede det sociale ved at komme hjem til folk og reparere deres ting i hjemmet. En af hans kunder – en overlæge - sagde engang at Henry var den dygtigste læge, han kendte – han kunne stille diagnosen, INDEN han så patienten – så han havde ofte den rigtige reservedel med i lommen. Han havde en veludviklet hukommelse for folks hvidevarer, så en stille søndagstur i bilen kunne let udvikle sig til en monolog om hvilke hvidevarer, der stod på de enkelte matrikler – vedhæftet en lille kommentar om mandagseksemplarer og diverse bøvlede placeringer.

Hustruen Tove tog sig af regnskaber og hus og børnene, Henning og Leif, frem til skilsmissen kort før sølvbrylluppet.

Nogle år senere kom kone 2, Hanne, ind i billedet – medbringende en 6-årig datter, så Henry blev bonusfar for et temperamentsfuldt pigebarn – en helt ny verden.

Henry var billardspiller, lystfisker, en habil kok og et organisatorisk talent, som i Mossø Jollelaug fik lov at udfolde alle sine evner som næstformand og praktisk gris i forbindelse med diverse arrangementer, udflugter og ferier. Han var medlem af Forsvarsbrødrene og Håndværker og Industriforeningen, et fællesskab, han holdt meget af at være en del af. Han havde en stor og livlig omgangskreds og en endnu større bekendtskabskreds og en solid evne til at genkende mennesker og huske hvor han kendte dem fra. Han elskede både hverdagene og festerne – og dansede, så der altid skulle være tørre skjorter med til gilder.

Han blev farfar og en højt elsket Bedste-Henry, men blev desværre mere og mere plaget af en aggressiv Parkinsons, som til sidst gjorde det utrygt at være hjemme i huset på Smøgen.

Dagmargården blev det nye hjem, ugen efter hans 80-års fødselsdag, og han fik godt 3 år med helbredsmæssige op- og nedture, inden han fik fred lørdag 4. april.

Stor tak til Dagmargårdens personale, som har ydet kompetent og kærlig pleje, udført med humor og varme – som har fundet sig i vores sære påfund og fikse ideer, givet os plads, og som har bakket os op og skubbet til os, når det var nødvendigt.

Grundet Corona, har bisættelsen fundet sted i privat regi, men vi vil senere på året afholde en mindehøjtidelighed i Henrys ånd, hvor der skal fortælles gode historier, drikkes kaffe og øl - og grines højt.