Fortsæt til indhold

Karsten Andersen giver skæve eksistenser en stemme i ny bog

Folkeskolelærer og forfatter fra Uggelhuse er snart på gaden med bogen "Skyggeside" - den ottende i forfatterskabet

Samfund
John Pedersen

UGGELHUSE Han breder sig vidt og bredt over emner og genrer som forfatter.

1. juni ef han aktuel med en ny bog med titlen "Skyggesider". En novellesamling om skæve eksistenser.

Navnet er Karsten Andersen - kendt af mange som "sivskomanden fra Uggelhuse".

Karsten arbejder i dag som lærer på Auning Skole og er som de fleste af sine kolleger landet over i denne tid sendt hjem og må i stedet undervise pr. langdistance.

"Jeg går og savner at være sammen med de unge mennesker. Det er ad helvede til, for at sige det lige ud. Jeg bryder mig ikke om det. Det kan være svært at holde de unge mennesker gående, når man ikke er hos dem. Nogle af dem skal jeg virkelig ringe til og sige, at nu skal de tage sig sammen. Men det er jo de kriterier, der er for at arbejde lige nu".

Bogudgivelse nummer ni

"Skyggesider" er ´bogudgivelse nummer otte, siden Karstens debut som forfatter i 1994 med bogen "Fjordjæger".

Som titlen antyder om livet på fjorden som passioneret jæger.

Tidligere havde Karsten fået flere af sine skriverier optaget i jægernes eget blad, så han var ikke ukendt med det at sætte sine tanker på print.

Det var på samme tid han påbegyndte sin uddannelse som lærer.

I 2018 var han aktuel med jagtbogen "En jæger gik at jage"..

Skæbner får stemme

"Skyggeside" udkommer i juni..

"Det er en novellesamling, som jeg altid har drømt om at skrive. Det har jeg, fordi jeg i forbindelse med det arbejde jeg har som skolelærer, har siddet i klasseværelset til skole-hjem-samtaler, har været domsmand i mange år og færdes i en motorcykelklub samt arbejdet som slagteriarbejder. Jeg kender dem alle sammen, Jeg har mødt dem et sted i livet"

"Skyggeside" udgives til juni på Forlaget Mellemgaard. Pressefoto

Karsten oplever, at der er en stor gruppe mennesker. som man ikke lægger mærke til i samfundet. Mennesker, der bevæger sig i samfundets "skyggeside".

Det er udgangspunktet for at bogen "Skyggeside" nu bliver en bog, der giver nogle af disse skæbner en stemme, som de måske har savnet for at blive hørt.

Den voldelige ægtemand

Karsten kommer med et eksempel:

"For mange år siden, havde jeg en meget nær ven, som var gift og fik en datter. Jeg kom sammen med familien med min kone og havde gjort det i rigtigt mange år. Indtil en dag, jeg fandt ud af, at når jeg ikke så den her familie, så var det fordi manden bankede sin kone. På et tidspunkt snakkede jeg med konen og hun fortalte en frygtelig historie om hvordan, det havde været at være gift med en voldelig mand i mange år. Det er de fortællinger om mennesker, som gør nogle ting i forbindelse med andre - og tvinger nogle mennesker til at handle anderledes i forhold til moral og etik. Det er egentlig det, en stor del af mine noveller handler om. Om dem man ikke rigtig lægger mærke til".

Karsten Andersen understreger, at han ikke bruger konkrete eksempler i sin nye bog. Men alene bruger dem som inspiration.

"Det er ikke fortællinger om nogle bestemte mennesker jeg har mødt. Det er fortællinger om den gruppe mennesker som er her, men som vi sjældent møder. Eller vi sjældent snakker med. De er her bare. Og de har deres historie. Nogle gange bliver de her mennesker presset ud i nogle personlige valg, som mange andre mennesker vil dømme dem for. Og man kan altid diskutere om de kunne have handlet på en anden måde i den specielle situation".

Det er blandt andet gennem sit virke som domsmand i retten af Karsten har fået et indblik af mange af de på alle måder triste skæbner, der også er en del af vores velfærdssamfund.

Kradser i lakken

"Jeg tænker ofte som skolelærer - og når jeg arbejder med mine elever, at der er for få af den slags fortællinger".

Karsten mener, at det er en gruppe af mennesker, hvis personlige livsberetning aldrig er blevet fortalt.

I "Skyggeside" kradser forfatteren lidt dybere og kommer ned under den overflade som i vores tid med Facebook og andre på mange måder overfladiske sociale medier, er med til at gøre til en platform for billedet af et perfekt liv, hvor de mest af alt gælder om at vise, hvor vellykket og velfungerende ens liv er.

På sin vis er "Skyggeside" også et lille opgør med den tendens, der er et problem for mange mennesker - ikke mindst de unge - der ikke kan leve op til de glansbilleder af et hverdagsliv, som er blevet en norm mange jagter.

Digtsamling brød grænser

"En af mine fortællinger handler bare om en kvinde, der bryder op. Hun forlader hjemmet, tager sin cykel og kører sin vej for at starte på et nyt liv - en tilværelse på egne betingelser"", fortæller Karsten, har bredt sig vidt omkring i sit forfatterskab, der i 2017 overskred mange af sine personlige grænser, da ham udgav 31 digte under titlen "Livet og kærligheden".

Digtene skulle handle om kærligheden til livet, kærligheden til den kvinde han havde giftet sig med og kærligheden til naturen.

Dengang udtalte Karsten:

"Den handler om mit liv på godt og ondt og det, jeg holder af i tilværelsen. Man kan ikke skrive digte uden at komme tæt på sig selv. Jeg har været nødt til at tage fat i det, som rører sig i mig. Man er nødt til at være ærlig, når man skriver digte"

Historien tager over

Med "Skyggeside" er der på sin vis også tale om en grænseoverskridende oplevelse for forfatteren".

"Når jeg først er i gang, så skriver jeg hurtigt. "Skyggeside" blev skrevet på et halvt års tid. Men det har været en god proces - også fordi historien nogle gange kommer til at leve sit ege liv. Også selv om jeg har taget notater og lavet en disposition. Man kan sagtens have en plan om at man vil ende et bestemt sted. Men nogle gange tager historien over og sø kører den sit eget liv og ender et helt andet sted end jeg egentlig havde forestillet mig".

Karsten fremhæver den del af processen som noget af det, som har har det rigtig godt med.

"Normalt skiver jeg jo om jagt og natur. Men det her er noget helt andet og det har været en fandens god og spændende proces. Det har på alle måder været en god oplevelse".

Som udpræget friluftsmenneske er det for Karsten en stærk tilfredsstillelse at kunne sætte ord på de helt fantastiske oplevelser, han får ude i naturen.

"Vi, der færdes i naturen er stærkt privilegerede. Vi oplever ting, som andre mennesker aldrig kommer til at se. For eksempel det at sidde i en jolle og der så kommer en spurvehøg og sætter sig i fem minutter".

Bog nummer ni på vej

Endnu inden "Skyggeside" er kommet ud fra trykkeriet, er den flittige skribent godt på vej med sin bog nummer ni.

"Det er ikke en selvbiografi, men kan måske godt smage lidt af det. Men der er også med digte i det omkring det at vokse op i 1970èrne.

"Jeg har skrevet otte-ni kapitler. Den skal skrives færdig her i corona-tiden. Jeg har jo masser af tid . Når jeg er færdig med at undervise kan jeg jo sagtens sidde og skrive her hjemme".

Savner sine "unger"

Karsten Andersen har været lærer i 22 år.

"Samværet med eleverne altid været omdrejningspunktet i mit arbejde som lærer. Det fik min søn til at bande skolen langt væk, som han sagde. "Jeg skal dele min far med mindst 50 andre. Dørene her i Uggelhuse har altid stået åbne for mine elever - også når de forlader skolen og skal noget andet. De ved, at de altid kan finde hjælp her".

Karsten fortæller, at der engang var en tidligere elev, der kom i havsnød på fjorden.

"Min telefon ringede midt i en time. Jeg fik fat i en kollega og stormede op til skoleinspektøren og satte ham ind i situationen. Han kiggede på mig og sagde følgende: "Hvorfor er den første Klaus tænker på er sin tidligere klasselærer, når man kommer i problemer på fjorden?.

"Jeg svarede. Det ved jeg ikke, men jeg er nødt til at køre hjem".

Karsten plejer at sige til forældrene, når han overtager en klasse, at nu er børnene hans og de er kun til låns for dem.

"Forældrene griner lidt af det, men jeg tror ikke de er klar over, at jeg faktisk mener det. Derfor er det en frygtelig tid for mig herunder corona-krisen. Jeg ser ikke mine unger. Jeg skriver til dem og føler mig magtesløs, når en af dem har det skid,t med det der sker. Heldigvis er der jo mange gode, små oplevlser, som når en af mine 7. klasses drenge bombarderer mig med billeder af fisk, han har fanget. Men savnet af eleverne er meget stort, især i min alder, hvor man kan begynde at skimte pensionen forude".