Fortsæt til indhold

Peter Mackie og hans musikalske venner spiller ved Farsøhthus

Samfund
John Pedersen

ALLINGÅBRO En sprit-ny musikalsk konstellation stiller op og spiller til den sidste omgang udendørs hyggemusik ved Farsøhthus i denne omgang.

Det sker på lørdag og endnu engang med Aktiv Allingåbro som arrangør. sammen med borgerforeningen og Farsøhthus Venner.

Tanken er, at det musikalske indslag skal være med til at glæde beboerne og give dem en oplevelse i denne svære coronatid, hvor det er vanskeligt at mødes.

Navnet er "Stjernetrioen" , der består af Peter Mackie med base i Allingåbro, og fra Randers Mogens Kjeldsen og Leif Schouby Nielsen.

De tre har en lang musikalsk karriere bag sig og en fælles fortid i orkestret "Woodoo" fra Randers. Alle har de spillet med in forskellige bands og optrådt som opvarmning for flere store internationale navne.

De musikalske venner er også kendt fra Tante Fjas, der blev verdensberømt i lille Damark med det kugleskøre nummer "Hello Josefine"

Deres debut på lørdag er lagt op til at skulle være starten på et fremtidigt samarbejde med optræden over det ganske land.

Der lægges ikke op til, at der samler sig et større publikum ved "Stjernetrioens" optræden ved Farsøhthus, da der jo stadig gælder begrænsninger mod større forsamlinger.