Corona: Det er forsvarligt at åbne skoler og dagtilbud
Sundhedsstyrelsen forsøger i ny meddelelse at forklare, hvorfor forældre trygt kan sende deres børn i børnehave, vuggestue eller skole
Er det nu også klogt at børn kommer tilbage i skole og dagtilbud fra onsdag 15. april?
Ja, lyder det ubetinget fra Sundhedsstyrelsen, hvis man tager højde for en række forhold, i en frisk skrivelse, som forsøger at besvare nogle af de spørgsmål, der været i den offentlige debat efter Statsministerens medlding om, at Danmark kan genåbne i det små med de mindste børn i frontlinjen efter påske.
En debat, der ikke mindst er affødt af, at forskellige myndigheder har bidraget til at skabe usikkerhed ved at melde noget forskelligt ud.
"Det er selvfølgelig forvirrende og uheldigt," erkender Sundhedsstyrelsen.
Ifølge den seneste opdatering fra Sundhedsstyrelsen, der udkom 11. april klokken 14, er der 260 dødsfald i Danmark, hvor den afdøde var smittet med coronavirus.
Ifølge tallene er der 408 indlagte med coronavirus. Heraf 106 indlagt på intensiv, hvor 90 er i respirator.
Læs mere: Vejledning og materialer til genåbning af skoler og fritidsordninger
"Når Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er forsvarligt at åbne for disse tilbud, skyldes det bl.a. den overordnede udvikling i den hjemlige epidemi, som ser ud til at få et mere langvarigt og knap så voldsomt forløb. Samtidig peger viden fra udlandet, herunder Island på, at der ikke ses så mange smittede hos børn, og børn der får COVID-19 får ofte ganske milde forløb, og de smitter sandsynligvis heller ikke så meget," lyder det i meddelelsen fra Sundhedsstyrelsen.
"Når man genåbner dele af samfundet, så vil der også være en større risiko for smittespredning, og der vil formentlig også komme en stigning i smitten. For at imødegå dette, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinjer, som stiller nogle meget skærpede krav til skoler og dagtilbud. Det gælder i forhold til rengøring, hygiejne, organisering af undervisningen mv, ligesom der stilles krav om, at børn og voksne, der har symptomer på COVID-19 ikke skal møde, eller hurtigst muligt skal gå hjem, for at mindske den potentielle smitterisiko mest muligt," lyder det videre.
Risikogrupperne
Særligt har der været forvirring om, hvordan børn eller personale tilhørende en risikogruppe skal forholde sig.
Det samme gælder, hvis der i et barn eller en lærers familie er medlemmer, der hører til i en risikogruppe.
Læs mere: Vejledning og materialer til genåbning af dagtilbud
Om det lyder det fra Sundhedsstyrelsen:
"I den vejledning, vi har lavet, beskriver vi, hvem der overordnet tilhører en risikogruppe. Når man er i en risikogruppe, så skal man være ekstra opmærksom på at holde afstand og på håndhygiejne, men det betyder ikke, at man ikke kan gå på arbejde, hvis man fx har diabetes. Beskrivelsen af risikogrupper er altså generel. Der kan være nogle få i risikogrupperne, som ikke bør gå på arbejde eller i skole/dagtilbud."
"Det vil altid være en konkret individuel vurdering, om et barn/en elev i en given situation skal blive hjemme," slår Sundhedsstyrelsen fast og henviser bla. til en skrivelse som børnelægerne i Dansk Pædiatrisk Selskab har lavet:
Læs mere: Anbefalinger fra Dansk Pædiatrisk Selskab om børn med kroniske sygdomme
- Den forklarer, hvilke børn, der er i risikogruppe.
- Disse børn vil i udgangspunktet alle være i et specialiseret forløb på en børneafdeling, og det vil i de tilfælde være børnelægen, der skal vurdere, om der skal træffes særlige foranstaltninger.
- De børn, der allerede inden skoler og dagtilbud lukkede var hjemme på grund af sundhedsforhold, skal heller ikke møde i skole og dagtilbud, når de åbner igen.
- Børnelægerne beskriver også, at børn, som er i behandling for en række sygdomme, heller ikke skal møde i skole eller dagtilbud.
- Hvis man er utryg ved at sende sit barn i dagtilbud eller skole, kan man tage en snak med barnets læge (børnelægen for de børn, der har et forløb på en børneafdeling), hvis man er i tvivl om ens barn tilhører en risikogruppe, som ikke skal gå i skole, fx hvis barnet er i et behandlingsforløb, hvor det anbefales at blive hjemme fra skole.
- Man kan også tage en snak med ledelsen på skolen. Ledelsen kan fx vurdere, om det vil være muligt at tage særlige hensyn, hvis det skulle være nødvendigt.
- Børn, der bor i husstand med en person, der er i en risikogruppe, kan som udgangspunkt godt komme i daginstitution og skole. Særlige forhold som fx igangværende kemoterapibehandling, kan betyde, at der skal tages særlige hensyn. Det vil afhænge af en konkret individuel vurdering, som bør træffes i samarbejde med egen læge og lederen i dagtilbud eller skole. Der gælder samme vilkår for dagplejen som for de øvrige dagtilbud.
- Hvis der i husstanden er patienter i risikogruppe, for eksempel gravide eller immundefekte, så vil det ikke forhindre, at barnet skal i skole. Men der skal naturligvis altid være særlig fokus på hygiejnen i disse hjem.
Hvad med de voksne?
Sundhedsstyrelsen tage kontakt til de lægefaglige selskaber og patientforeninger for at udarbejde en tilsvarende beskrivelse målrettet voksne.
"Vurderingen er, at det vil være ganske få i risikogruppen, som vil blive anbefalet ikke at møde på arbejde." skriver Sundhedsstyrelsen og opregner følgende eksempler:
- For eksempel vil en velbehandlet diabetes ikke være en hindring for at udføre sit arbejde i en skole eller et dagtilbud, ligesom pårørende til personer i risikogruppen ikke skal sygemeldes eller have særlige hensyn.
- Personer i risikogruppen, hvor sygdommen er velbehandlet, skal som udgangspunkt heller ikke sygemeldes eller have særlige hensyn.
- De konkrete forhold på arbejdspladsen, herunder muligheden for at opretholde god håndhygiejne og afstand til andre, skal vurderes i dialog mellem personen i risikogruppen og lederen i dagtilbuddet eller skolen.
Læs mere: Making the Fight against the Coronavirus Pandemic Sustainable