Chefredaktørens klumme: Jette Skive og symbolpolitikken
I den forgangne uge vedtog byrådet, at det skal være forbudt at ryge på udendørsområder, som kommunen ejer. Det kan være på legepladser, i parker, ved bus- og letbanestoppesteder, på boldbaner ejet af kommunen, udenfor de kommunalt ejede institutioner som skoler og børnehaver og på genbrugsstationerne.
Ifølge rådmand for Sundhed og Omsorg Jette Skive (DF) handler forbuddet om at få færre unge til at ryge og gøre livet lidt mere besværligt for dem, der allerede ryger. Rygerne skal med andre ord ikke stå og være reklamesøjler for rygning og dermed lede unge mennesker i fordærv.
Spørgsmålet er bare, om det mon er lige præcis det, der får unge mennesker til at ryge? At de ser en mand stå ved et stoppested og tage sig en smøg? Næppe, tænker jeg. Det er ikke der, de unge får lyst til at prøve at ryge. Det er, når de er sammen med deres venner og udenfor de voksnes synsvidde, at den første cigaret tændes. Det kan derfor forekomme at være et ganske symbolsk forbud, som i øvrigt bliver endog meget svært at håndhæve. For hvem skal gøre det det?
Ifølge Jette Skive kan rygeforbuddet rent faktisk ikke håndhæves. Hun taler om en kulturændring, og at man vil appellerer til folks samvittighed. Det er vist ikke helt forkert at kalde forbuddet for indholdsløs symbolpolitik i en coronatid, hvor der åbenbart er behov for, at byrådet leger smagsdommere over borgernes gøren og laden.
Et andet og lidt mere principielt spørgsmål er, om det egentlig er en opgave for byrådet at lave den slags forbud. Og hvor går så grænsen for, hvad byrådet skal blande sig i? I min optik er det en glidebane, som byrådet bevæger sig ud af her, hvor kun fantasien sætter grænsen for, hvad de kan finde på at lave forbud imod. Hvilke signaler sender det eksempelvis til unge mennesker, at de kan se folk sidde ved åens mange udendørsserveringer og feste med alkohol - eller når man sidder i omklædningsrummet efter en fodboldkamp og drikker øl? Skal det også forbydes - for sundt er alkohol jo ikke ligefrem?
Så hvorfor ikke gå dialogens, oplysningens og frivillighedens vej, når det nu alligevel ikke er muligt at håndhæve forbuddet?
Med venlig hilsen
Claus Krogh
Ansvarshavende chefredaktør