Fortsæt til indhold

Strandbakkehuset: Net Auktion gav 42.250 kroner til Rotary indsamling

Coronakrisen har gjort det svært for de seks Rotary klubber at skabe tilpas opmærksomhed om Net Auktion til fordel for etablering af udeområdet ved på Strandbakkehuset børne- og ungehospice

Samfund
Lars Norman Thomsen

De 6 Rotary klubber på Djursland, har netop afholdt deres Net Auktion til fordel for udearealerne ved det kommende Børne-og ungehospice Strandbakkehuset i Rønde.

11 sponsorer havde doneret effekter.

Auktionen stoppede onsdag 15. april klokken 21.

"Vi havde ønsket, at der havde været mere fokus på denne auktion, men situation gjorde, at det ikke var fysik muligt at komme rundt og samle effekter," siger Erling Mikkelsen fra Rotary Rønde.

Der blev solgt effekter fra 150 kroner og op til 27.500 kroner, som var en 5 ugers fuldt betalt Guideskole i Spanien sponsoreret af et firma i Skanderborg.

Samlet kom der 42.250,00 kroner ind ved Net Auktionen.

Finn Campen kontaktede selv Rotary og stillede Campen Auktioner, salær- og bidragsfrit, til rådighed for afviklingen af Net Auktionen.

"Alene formålet giver sig selv," lød det fra Finn Campen til Erling Mikkelsen, da aftalen var i hus.