Fortsæt til indhold

Derfor blinkede lyset mandag morgen i Aarhus

En mindre brand ved Studstrupværket påvirkede strømforsyningen hos nogle aarhusianere

Samfund
Arkiv

Undrede du dig over, at lyset i lamperne blinkede et par gange mandag morgen, så er der en forklaring på det. Klokken 7.30 udbrød der nemlig brand i en transformatorstation ved kraftvarmeværket Studstrupværket ved Aarhus, og det påvirkede strømforsyningen, skriver TV2 Østjylland.

"Det kan have påvirket strømforsyningen i byen, så måske har folk oplevet et blink hjemme i stuerne. Og man vil som nabo kunne have set sort røg op langs bygningen," siger Anders Rathcke, indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen til mediet.

Branden var dog ikke voldsom, og flammerne var slukket allerede klokken 8.

Det er fortsat uvist, hvad der forårsagede branden, skriver TV2 Østjylland.

jwh