COVID-19: Region Midtjylland tæt på at kunne melde hus forbi
Blot 8 borgere var indlagte med COVID-19 fredag kl. 14 på et af hospitalerne i Region Midtjylland
Lars Norman Thomsen
Vi nærmer os 'starten-af-marts-tilstande', når det gælder antal indlagte med COVID-19 på et regionshospital i Midtjylland.
Blot 8 borgere var registreret som indlagte klokken 14 fredag. Heraf 5 på en intensivafdeling.
Det bekræfter situationen på landsplan, hvor 137 var indlagt fredag 15. maj - på niveau med 20. marts. Heraf var 32 indlagt på en intensivafdeling og 26 på intensivafdeling med respirator.