Chefredaktørens klumme: Befrielsen, lyset i vinduet og Willy Schmidt
Mandag aften tændte mange aarhusianere et stearinlys og satte det i vinduet for at fejre befrielsen fra den tyske besættelsesmagt for 75 år siden. Danmark var igen et frit land, og jeg tænker, vi stadigvæk er en del, der får gåsehud, når vi genhører Johannes G. Sørensens stemme, som via BBC i London fortalte, at Danmark igen var frit.
75 år er lang tid siden, og hovedparten af nutidens aarhusianere har hverken oplevet krigen eller har en personlig relation til den. I min familie er der kun min svigermor tilbage, som kan huske og har oplevet krigen. Hun var syv år gammel, da Danmark blev befriet, og hun kan godt huske lyden af skud i gaderne, og bomber der faldt. Hun kan også huske angsten ved tanken om, at hendes far, der arbejdede på havnen i Aarhus, ikke kom hjem, når sirenerne lød. For min svigermor blev oplevelserne under 2. verdenskrig og befrielsen den 4. maj et minde for livet. Så når hun tænder et lys og sætter det i vinduet - hvilket hun gør hvert år - så har det en helt særlig betydning for hende.
Her på avisen har vi over flere uger publiceret en podcastserie og bragt en række artikler om den tyske besættelse med udgangspunkt i Aarhus. Den røde tråd i historien er den aarhusianske sabotør Willy Schmidt. Journalist Jonas Wrede Hansen er dykket dybt ned i sagen om Willy Schmidt, der var den første danske modstandsmand, som blev dræbt i direkte skudkamp ved en sabotagehandling. Men hvem var denne unge sabotør, hvor vigtige var hans handlinger under besættelsestiden i Aarhus og gemmer historien om ham på ting, som vi havde glemt om Aarhus under 2. verdenskrig? De spørgsmål fandt Jonas svar på i podcastserien.
Jonas' podcast og artikler viser, at selvom det er 75 år siden, at Danmark blev befriet, og selvom mange ikke selv har oplevet 2. verdenskrig, så betyder historien om 2. verdenskrig også noget i dag, og selvom hovedparten af os ikke har en personlig oplevelse fra 2. verdenskrig, ved vi godt, at der ligger en vægtig symbolik i at sætte et tændt stearinlys i vinduet den 4. maj, og vi gør det stadigvæk med en stor respekt. Og på trods af, at det er svære tider for mange nu, så var det engang sværere for alle. Det minder lysene os om.
Med venlig hilsen
Claus Krogh
Ansvarshavende chefredaktør