Ugelbølle Friskole: Eksternt valgbureau varetager tillidsafstemning
Firmaet Assembly Voting, varetager den formelle del af tillidsafstemningen til friskolebestyrelsen, og sikrer, at afstemningen gennemføre efter gældende lovgivning og sikkerhedsstandarder
Den digitale/elektroniske afstemning, som foregår fra mandag til onsdag på Ugelbølle Friskole, varetages af et eksternt valgbureau, Assembly Voting, fortæller Lasse Sørensen, næstformand i Ugelbølle Friskoles bestyrelse til Lokalavisen.
"Assembly Voting varetager den formelle del af afstemningen, og tillidsafstemningen gennemføres således efter gældende lovgivning og sikkerhedsstandarder," forsikrer Lasse Sørensen.
"Tvunget af omstændighederne har vi valgt at gennemføre en elektronisk tillidsafstemning, der skal fastslå, om den nuværende bestyrelse har den nødvendige forældreopbakning til fortsat, sammen med en ny skoleleder, at stå i spidsen for Ugelbølle Friskole," siger næstformanden.
Når bestyrelsen ikke venter til, at myndighederne vil give lov til at holde et face-to-face-møde i en større forsamling, hænger det, ifølge Lasse Sørensen sammen med, at "Vi har brug for fortsat udvikling af vores skole. Det kræver arbejdsro og tryghed – ikke mindst for medarbejderne."
"Viser et flertal af forældrene tillid til os, bestyrelsen, vil vi fortsætte vores arbejde, indtil der kan afholdes et ordinært forældrekredsmøde på normale vilkår."
.