Ugelbølle Friskole: 13 ansøgere til skolelederstilling
Hvem der skal afløse den fyrede Michael Kjær som skoleleder på Ugelbølle Friskole kommer formentlig på plads inden sommerferien
Der var indkommet 13 ansøgninger til den ledige stilling som skoleleder på Ugelbølle Friskole ved deadline for aflevering 29. maj.
Svar på debatindlæg: Friskolebestyrelse klar til tillidsafstemning
"Vi har fået 13 ansøgninger, og der er mange rigtig velkvalificerede iblandt. Vi glæder os til i de kommende dage at nærlæse ansøgningerne, så vi er sikre på, at de helt rigtige kommer til samtale," skriver næstformand i bestyrelsen, Lasse Højstrup Sørensen, til Lokalavisen i en mail.
Ugelbølle Friskole skal have ny skoleleder
"Der gennemføres samtaler med udvalgte ansøgere i løbet af de næste uger. Ansættelsesprocessen sker i nært samarbejde med såvel ledelsen som medarbejderne på skolen."
Afløser Michael Kjær
Den nye leder skal afløse Michael Kjær, som en måned før sit ti års jubilæum blev fyret af en enig skolebestyrelse.
Støtteforening skal bakke op om Ugelbølle Friskole
Debat: Friskole og demokrati i Ugelbølle?
Mandag 24. februar 2020 blev skoleleder Michael Kjær fritaget for tjeneste af repræsentanter fra bestyrelsen, der mødte op på skolen, og bad skolelederen forlade stedet og tage hjem for at overveje bestyrelsens oplæg til en gensidig fratrædelse.
På samme tidspunkt informerede bestyrelsen medarbejdergruppen og de to andre i skolens ledelse, Louise Nørgaard og Inge Sølvsten om, at Michael Kjær ville være fraværende.
Skole: Ugelbølle Friskole i særdeles god gænge
Tidligere formand: Friskolebestyrelsen har mistet jordforbindelsen
Michael Kjær blev afskediget torsdag 5. marts og med det samme fritstillet fra tjeneste. Det skete efter, at det viste sig umuligt at indgå en fratrædelsesaftale - med ni måneders løn - som bestyrelsen ellers havde lagt op til.
Ugelbølle Friskole: Tillid til bestyrelsen fra 3 ud af 4 forældre
Bestyrelsen har altid understreget, at årsagen til Michael Kjærs afskedigelse ikke skyldes ledelsesmæssige handlinger, der er kriminelle eller på kant med juraen i øvrigt.
Med henvisning til, at der er indgået en aftale om tavshedspligt parterne imellem, vil bestyrelsen ellers ikke fortælle mere om årsagerne til afskedigelsen.
Kommentar - Ugelbølle Friskole: "Total mangel på professionalisme"
Siden Michael Kjærs afgang har pædagogisk leder Louise Nørgaard været konstitueret i lederstillingen.
Fyringen af Michael Kjær førte efterfølgende til dønninger i forældrekredsen, som fik skolebestyrelsen til at bede om en tillidserklæring fra samme forældrekreds.
Resultatet af denne forelå for godt to uger siden.
307 ud af 342 forældre på skolen stemte. Afstemningen viste, at 228 forældre (74,3 procent) har tillid til bestyrelsen, mens 79 (25,7 procent) ikke har tillid til samme bestyrelse.