Fortsæt til indhold

PengeProfilen flytter fra Djursland til Aarhus

Virksomheden flytter 13 medarbejdere til Smilets By, og han vil skabe en lille privatøkonomisk revolution

Samfund
Arkiv

erhverv Pengeprofilens skaber og adm. direktør Michael Bak er med 13 medarbejdere flyttet fra Djursland til Højbjerg. Her fra Oddervej glæder de sig til at indtage - om ikke verden - så i hvert fald resten af Danmark. Michael Bak udtaler:

"Vi gør som alle andre, hvad vi kan, for at holde afstand og alligevel holde gang i forretningen. Heldigvis er vores service som skabt til folk, der vil bruge 5 minutter af en af de lange Corona-aftner på at oprette sig og gøre noget godt for deres privatøkonomi."

Besparelser

PengeProfilen er en ny digital platform, der hjælper med at finde det perfekte match mellem de finansielle virksomheder og deres kunder. Det foregår ved, at man som ganske almindelig kunde nu kan oprette en profil for sin privatøkonomi. Profilen kan - i digital og anonym form - ses af alle samarbejdende banker og realkreditinstitutter.

På et konkret og korrekt grundlag kan de så vælge at give kunden et tilbud, der er bedre end deres nuværende. Og kunden er derefter frit stillet til at vælge, om vedkommende vil afslå eller tage imod det tilbud, der matcher dem bedst.

"Vores brugere har indtil videre opnået en gennemsnitlig årlig besparelse på 11.453 kroner, siden PengeProfilen åbnede for tre måneder siden,” udtaler adm. direktør Michael Bak og tilføjer:

"Og på grund af coronakrisen, og de efterfølgende rentesvingninger på de fastforrentede realkreditlån, vil mange boligejere i den kommende tid kunne opnå endda meget store besparelser på at lægge deres realkreditlån i udbud."

Års udvikling bag

Selv om PengeProfilen lige har åbnet de digitale døre for deres brugere, ligger der års udvikling bag.

"Vi er ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest, men har investeret mange ressourcer på at skabe en platform, der er nem, sikker og faktuel troværdig," siger Michael Bak.

PengeProfilen er nem at bruge for almindelige mennesker, mener Michael Bak. Der er ikke behov for særlig viden om hverken it eller økonomi. Alle bliver taget i hånden gennem de få trin, der skal til, før de har oprettet deres privatøkonomiske profil. Desuden sidder kundeservice klar ved telefonen og mail til at guide og besvare spørgsmål.

mj