Skoleleder savner en kritisk ven

Politik Med en printet liste over de i alt 19 elever, som i dag går på Sabro-Korsvejskolen som såkaldte busbørn, i hånden, byder Carsten Aude Lokalavisen Aarhus indenfor og henter kaffe.

"Du er faktisk den første, der spørger tæt ind til det her," siger han til journalisten, der har bedt om en snak om, hvordan skolen håndterer sin opgave som modtagerskole af busbørnene.

En forskningsrapport har for nylig peget på, at de skolebørn, som Aarhus Kommune via skolehenvisningspolitikken nu gennem 15 år har ophævet det frie skolevalg for og transporteret til andre skoler, de såkaldte busbørn, faktisk ikke får et bedre skoletilbud.

Hverken socialt eller fagligt. De børn, der har et 'ikke uvæsentligt sprogstøtte-behov', ville have haft en bedre skolegang på deres distriktsskole, lyder det i rapporten.

"Det giver anledning til, at vi reflekterer over ordningen. Og jeg mener, at vi måske mangler en kritisk ven. En, der har et overblik over, hvordan ordningen fungerer på modtagerskolerne og som kan indsamle de gode erfaringer og sørge for, at de bliver delt med alle skoler. Jeg mener, vi kan følge det her endnu tættere," siger Carsten Aude.

Han understreger, at skolen ikke hører om hverken utilfredse børn eller forældre.

Tre elever, to i 3. klasse og en i 9. klasse, som Lokalavisen Aarhus denne dag snakker med på Sabro-Korsvejskolen, fortæller alle, at de er glade for at gå på skolen, selvom den er langt væk hjemmefra.

"Vi synes faktisk, det kører godt ude hos os. Men set ud fra et samlet kommunalt perspektiv, så er der behov for, at vi løfter den her opgave bedre. Vi skal alle steppe op og gøre det bedre. Hvis det handler om en bedre lokal løsning, så tager vi gerne imod gode, kritiske input," siger skolelederen.

Til august kommer der ni nye elever på Sabro-Korsvejskolen, som er henvist via ordningen. Der er særlig opmærksomhed, men ikke særlige foranstaltninger for at tage imod disse børn. Men som med alle skolestartere tilbydes de netop nu et førskole-forløb, som skolen har gode erfaringer med, at også de henviste børn og deres forældre deltager i. Normalt foregår det i SFO'en, men på grund af covid-19 er det i år i skolens idrætshal.

"Her samler vi alle skolestartere i en anderledes form for institution her hos os. Det giver os et indblik i, hvad det er for nogle børn, der starter, hvilke behov har de, hvem leger godt sammen og så videre," forklarer Anders Bach, der er fritidspædagogisk leder på Sabro-Korsvejskolen.

I dag er der i alt 19 henviste elever på skolen. 16 heraf går i skolens SFO, og den høje andel af elever, som vælger fritidstilbuddet til, mener Carsten Aude, gør, at ordningen fungerer på Sabro-Korsvejskolen.

"Vi mener bestemt, at børnene trives her hos os. Men selvom vi mener at have fundet et godt set-up, så er der sikkert guldkorn at hente andre steder fra."

Et godt forslag

Carsten Audes forslag vinder genklang, da avisen ringer til rådmanden på området. Thomas Medom (SF) er enig i, at ordningen skal granskes nærmere.

"Jeg er helt enig i, at vi skal steppe op, og jeg synes, det er et godt forslag med en kritisk ven. Mit mål er jo, at vi slet ikke skal køre børnene i busser til andre skoler, men så længe alternativet er endnu værre, nemlig at vi får rene tosprogede skoler, så er det stadig nødvendigt. Det her forslag er et blandt flere, som vi skal arbejde videre med, så vi får forbedret ordningen," siger rådmanden og tilføjer:

"Og så er mit budskab også, at forældrene har et stort ansvar for at lære deres børn dansk."

Hvorfor er der ikke en 'kritisk ven' i dag?

"Hvis en skole har et problem, så kan man jo henvende sig, og så er der jo en kritisk ven. Jeg tror heller ikke, at en kritisk ven løser alt. Vi skal ud og snakke med alle modtagerskoler, og vi skal se på, om det er de rigtige skoler, der er modtagere. Vi skal kigge på selve busturen og på hele modtagelsen af eleverne," lyder det fra Thomas Medom.

Vil de børn, der starter i skole som henviste skolebørn efter sommerferien, opleve en ny ordning?

"Ja, det er jeg ikke i tvivl om. Debatten er der nu. Og selvom helt nye procedurer for modtagelse af eleverne og forældreinddragelse måske ikke når at være på plads, så er jeg helt overbevist om, at alle modtagerskoler er i fuld gang, og forvaltningen er i fuld gang."

Helt oplagt at gøre

Forkvinde for Børn og Unge-udvalget Eva Borchorst-Mejnertz (R) synes, det er en god idé at videndele mere, og er overrasket over, at Carsten Aude i dag ikke har den kritiske ven, han taler om.

"Det er en god idé og helt oplagt at gøre. Både Rani Hørlyck på Søndervangskolen og Helle Mønster fra Tovshøjskolen har rigtig meget viden og erfaring. Også private skoler har erfaringer med at have elever, der bor langt fra skolen, og kan bidrage med ideer til, hvordan man tager imod på en god måde," siger Eva Borchorst-Mejnertz, der også har sat sig for at komme dybere ind i, hvordan ordningen fungerer ude på skolerne.

Hun vil blandt andet tilbringe en dag på en skole med henviste børn, komme i dialog med elever, lærere og ledelse samt tale med elever, der tidligere har været på ordningen.

"Den her ordning er indført før min tid i byrådet, og allerhelst så jeg, at der slet ikke var brug for den. Men så længe den er nødvendig, så er vi nødt til at se på, hvordan vi kan gøre det bedre, så det bliver en løftestang for de her børn."

I alt kommer 42 skolestartende børn til august på henvisningsordningen. Der går i dag 250 elever på en modtagerskole i Aarhus Kommune; heraf 105 elever på 0.-4. klassetrin og 145 på 5.-9. klassetrin.

Hverken Højvangskolen eller Katrinebjergskolen, der er de skoler sammen med Sabro-Korsvejskolen, der modtager flest nye elever på ordningen efter sommerferien, er vendt tilbage på avisens henvendelse om at ville tale om henvisningsordningen.