Fortsæt til indhold

Ny kæmpe på besøg i Grenaa

Mærsk Innovators ankomst til Grenaa var et tilløbsstykke

Samfund
Søren Andersen

GRENAA Det gav stor opmærksomhed og masser af omtale, da olieriggen Mærsk Inspirer i 2016 ankom til Grenaa til en renoveringsopgave af de større. Og da et lignende fartøj, søsteren Mærsk Innovator, lørdag eftermiddag blev slæbt på plads i havnen, var der også masser af mennesker på kajen til at få et første kig på den nye kæmpe med de 205 meter lange ben, som bruges på havdybder fra 25-150 meter, når der arbejdes på havet.

Mærsk Innovator er bygget i 2003 og er en produktionsrig med plads til 120 ansatte. Den er bygget til at være i funktion året rundt i Nordsøen - og er ejet af Maersk Drilling. Da de to rigge blev leveret til A.P. Møller Mærsk var de de største i verden af denne slags.

Med de nuværende oliepriser er det et svært marked at begå sig i, så derfor er det sikkert et passende tidspunkt at tage olieriggen ud af produktion og i stedet få foretager nødvendige vedligeholdelsesopgaver.