Klumme:Spørgsmål til Syddjurs Kommunes budget for 2020

"Selvom jeg mener, at jeg har nogenlunde styr på en kommunes økonomi, melder der sig alligevel et hav af spørgsmål vedr. det offentliggjorte budget og budget kommentarerne.

Det første jeg lægger mærke til, er at man beklager sig over at udgifterne stiger i takt med tilflytning af flere nye borgere. Selvfølgelig gør de det. Flere nye borgere er på alle måder et sundhedstegn. Bare spørg i de kommuner hvor befolkningstallet stagnerer eller går tilbage.

Når man taler om stigende udgifter, skal man altid sondre mellem drifts- og anlægsudgifter. Når en ny borger flytter til kommunen ender vedkommendes skatteindtægter i kommunekassen allerede kvartalet efter. Pengene følger altså borgeren. F.s.v.a. anlægsudgifter stiger udgifterne til tider i takt med stigende tilflytning, men ikke altid.

I Syddjurs kommer 70-80 procent af alle nye borgere læs (børnefamilier) i den tidligere Rosenholm. Hvis der er kapacitet i børnehaver og skole, skal der ikke ske ny investering eller hvis borgerne ønsker dagpleje. Skolen kan rumme op til ca. 25 elever pr. klasse, så i den slags situationer, er det ligefrem ”gratis” med nye borgere. Under alle omstændigheder er nye børnefamilier et stort plus for økonomien.

Til gengæld er pensionister som os specielt i sommerhuse et stort minus med store udgifter og små indtægter, derfor forstår jeg ikke kommunens sats på flere sommerhuse. I den erhvervsagtige alder har pensionisterne bidraget med deres skattekroner i andre kommuner, men når de nu bliver pensionister og bosætter sig permanent i deres sommerhus, betaler de skat til Syddjurs af deres for det meste beskedne pension mod til gengæld ydelser fra kommunen. Det hænger umiddelbart ikke sammen.

Overordnet set er vores borgmester en flink og rar person, men hans kommentarer til budgettet bærer tydeligt præg af, at økonomi ikke hører til hans spidskompetencer. Det har det desværre heller ikke været ved de tre tidligere borgmestre, så derfor har vores økonomi skullet have kunstig åndedræt og der skal kun en forkert brodsø til at sænke skuden Syddjurs. Alene sådan en kommentar om, at man fremover er nødt til at prioritere løbende analyser af vores drift. Nej, nej. Hver enkelt fagområdes budget skal naturligvis tjekkes månedlig. Alt andet er hasard med økonomien, hvilket overforbruget i 2019 vidner om.

At man har overskredet budgettet på socialområdet i 2019 er ikke overraskende. På grund af min muskelsvind gør jeg brug af hjemmehjælp, og langt de fleste af mine hjemmehjælpere er både dygtige og omsorgsfulde, men vi har et rend i huset, så man tror, at det er løgn. Jeg føler mig tit hensat til et møde i ”Foreningen træf nye mennesker”, når der flere gange ugentligt kommer vikarer fra Care Link til erstatning fra kommunens egne folk. Der er tilsyneladende ingen overordnet styring.

Nu har borgmesteren fået ansat en bæredygtighedskoordinator, men indtil videre har jeg svært ved at se resultaterne af arbejdet. Lyset brænder i de kommunale bygninger selv i høj sol på sommerdage, der er flere gammeldags toiletter, visse steder er vinduerne utætte og ingen varmestyring. Rosenholm kommune var før sammenlægningen den mest miljøvenlige af dengang vistnok 270 kommuner. Har man så brugt vores model? Nej, man vil tilsyneladende hellere opfinde den dybe tallerken på ny. Og det koster borgerne ekstra skattekroner, uden at man får noget for pengene. Fortæl os konkret. Hvad har vi fået for pengene? Ingen fugle på taget. Hvad har det kostet indtil videre?

De ansatte i hjemmeplejen får nedsat deres kilometertakst til ca. halvdelen. Som skatteborgere kan vi jo kun være interesseret i at kvaliteten bliver så høj som mulig til færreste udgifter. Men resultatet af den nedsatte takst bliver højst sandsynligt, at de ansatte ikke længere vil stille bil til rådighed. Så skal kommunen lease eller købe nye biler til alle, selvom leasede biler rent kilometermæssigt kan give visse problemer. Jeg kunne godt tænke mig at se, hvordan det regnestykke hænger sammen både drifts- og anlægsmæssigt. I Hornslet skal man købe et areal til de nye kommunale biler, der skal laves et hav af ladestandere til alle de nye elbiler. Bilerne skal vaskes, støvsuges og på alle måder serviceres. Det derfor kunne jeg godt tænke mig at se et regnestykke. Ydermere har direktionen med kommunaldirektørren i spidsen højst overraskende skrevet et læserbrev, hvor de problematiserer kilometerne for kørsel i egen bil. Er man da så naive, at man tror, at de ansatte kører rundt på må og få, for at få kilometerpenge? Så gunstig er den ordning ikke. Bare spørg F.D.M. Direktionen burde i stedet have koncentreret sig om sygefraværet, der næsten er det dobbelte af det private og derfor danner bagtæppe for en stor kommunaløkonomisk driftsudgift. Altså penge at hente ved bedre styring.

I stedet for at høre musik fra Ole Bollesens grønne Big Band tror jeg, at de fleste borgere hellere vil høre sød musik i form af lavere udgifter og et budget i Syddjurs, der bliver overholdt. Budgettet for 2019 er en katastrofe og Syddjurs kommune er på afgrundens rand, tæt på at komme under administration. Alt sejler, men det er måske fordi Syddjurs er en kystkommune? Driften skal helst blive så god, at man kun bruger 96-97 øre af hver krone, der kommer i kassen, så der er penge til afdrag, anlægsinvesteringer og uforudsete udgifter. Det er jo ingen kunst at forøge kassebeholdningen ved som sidste år at tage et lån og lægge pengene i kassen. Det bliver man jo ikke mere velhavende af. Det er bedre at styrke Syddjurs Kommunes økonomi end at forsøge at redde verden via miljømæssig sognepolitik. Lad regering og folketing om at redde verden. I øvrigt vil salget af byggegrunde dække en meget stor del af kommunens anlægsinvesteringer, hvis man ellers altid har grunde til salg i de aktive dele af kommunen. Pengene fra grundsalg skal indgå i et lukket kredsløb, og må aldrig, jeg gentager aldrig indgå i driften.

Et specielt emne i økonomien er den kommunale udligning. Fra dag èt har Syddjurs kommune brokket sig over, at man fik for lidt i udligning. Derfor den dårlige økonomi. I Rosenholm klagede vi aldrig, men indrettede økonomien efter det, vi fik. Vi havde en god, men ikke særlig prangende økonomi. Dog havde vi de sidste år af kommunens levetid en afdeles fremragende økonomi med så mange penge på bogen, at vi måtte deponere et beløb i Indenrigsministeriet. Og det sidste år var der et rent tag selv bord. Desværre forsvandt alle pengene i et stort sort hul ved kommunesammenlægningen.

Flere af sammenlægningskommunerne havde glemt at sætte tæring efter næring. Derfor fik Syddjurs kommune også en dårlig start. Ja, og vi havde tilsyneladende valgt de forkerte legekammerater. Midtdjurs har som os en ydmyg holdning til økonomi, medens Rønde og specielt Ebeltoft brugte løs. Det gør Ebeltoft stadig, men nu er det for vores penge, da vi i Rosenholm har den langt højeste husstandsindkomst i Syddjurs. Hvem ønsker at betale andre folks regninger? Ebeltoft har den laveste husstandsindkomst, og er vist det man både før og efter sammenlægningen kalder et økonomisk ringvrag. Men Ebeltofts selvforståelse er så stor, at de stadig kræver ind med arme og ben, blandet andet til en gammel saneringsmoden fabriksbygning. I det hele taget får Ebeltoft tilført flere kommunale penge end andre områder i kommunen.

Bemærk. Jeg stiller spørgsmål, men kommenterer ikke de enkelte budgetposter kun økonomien i et overordnet perspektiv."