Nu gør 800 tons aske nytte til rensning og tilsætning

grenaa Når Allingåbro Varmeværk fyrer op for kunderne med flis, så produceres der hvert år 90 tons affald i form af aske. Indtil sidste år blev asken kørt til Glatved, hvor Reno Djurs deponerede det. Men nu henter RGS Nordic det og bruger til biologisk rensning af forurenet jord og som stabiliserende tilsætning i støjvolde.

”Vi mærker ingen forskel. Vi læsser det stadig op i containere. Nu er det bare nogle andre, der henter det – og så sparer vi 30.000 kroner om året,” fortæller varmeværkets driftsleder Michael Mejneche.

Fælles front

Allingåbro Varmeværk er bare et ud af 14 varmeværker på Djursland, som ændrede praksis sidste år. Og det har betydet, at 800 tons bioaske pr år er flyttet op i affaldshierakiet – fra deponering til nyttiggørelse.

Norddjurs og Syddjurs Kommuner står bag. Deres fælles affaldsselskab Reno Djurs gjorde dem opmærksom på, at det ikke var særligt smart, at asken blev deponeret i Glatved. Aske stabiliserer sig nemlig ikke, og salte siver ud af asken og aflejres i drænsystemet. Det gav uønskede ekstraomkostninger til at rense drænsystemet.

”Vi er ikke styret af kroner og ører, men vi har et generelt ønske om at løfte affaldet op i hierarkiet,” siger direktør for Reno Djurs Morten Therkildsen, der henvendte sig til de to ejerkommuner om sagen.

Kommunerne har miljøtilsynet med varmeværkerne, og de kunne godt se problemet.

”Vi har et rigtigt godt samarbejde om affald, og vi holder møder flere gange om året og bestræber os på at lave ens retningslinjer i de to kommuner. Vi blev derfor hurtigt enige om at undersøge alternativerne sammen,” fortæller biolog Lisbeth Røge fra Norddjurs Kommunes forvaltning.

Ændre praksis

Først undersøgte de, hvilke varmeværker der deponerede bioasken. Halmfyrede varmeværker har en lang tradition med at levere asken tilbage til landmændene, som spreder det ud som gødning på markerne. Så det var primært de flisfyrede værker, der kom i søgelyset.

En praktikant i Norddjurs Kommune blev desuden sat i gang med at undersøge, hvilke muligheder der var for at genanvende asken i stedet for. Både RGS Nordic, som Allingåbro Varmeværk valgte at sende asken til, og HedeDanmark var interesserede i at aftage asken. HedeDanmark kan bruge bioasken som gødning i deres skove. Slaggersten sies fra og blandes i betonblokke, der bruges til opbygning af midlertidige mure, plansiloer, afspærring osv.

Det eneste, kommunerne herefter behøvede at gøre, var at fortælle varmeværkerne, at asken fremover skulle nyttiggøres, og hvordan de rent praktisk kunne gøre det.

”Alle varmeværker, der var en del af kampagnen, har ændret praksis alene på baggrund af telefonisk dialog eller det brev, vi sendte ud. Det har slet ikke været nødvendigt at håndhæve den nye regel,” siger Lisbeth Røge.

Reno Djurs modtager hvert år 100.000 tons affald til deponering fra hele Region Midtjylland. Det er nu håbet, at andre varmeværker i regionen, som stadig sender bioaske til deponi på Djursland vil følge det gode eksempel. Indtil videre har Lisbeth Røge formidlet projektets erfaringer til Vesthimmerlands Kommune.

mj