Er Aarhus også en god by for borgere med handicap?

Borgmester Jacob Bundsgaard har i denne måned udsendt en pressemeddelelse med den glædelig nyhed, at en ny undersøgelse fastslår, at Aarhus er en god by for alle. Hvor glædelig den nyhed end måtte være, må jeg stilfærdigt gøre borgmesteren opmærksom på, at det kun er den halve sandhed om Aarhus.

Når man nærlæser rapporten om Aarhus målene, er det da også ganske rigtigt, at mange aarhusianere, der bor indenfor Ringvejen, betegner byen som god på grund af byens kulturtilbud og ikke mindst studielivet.

Noget kedeligere ser det ud, når vi tager temperaturen blandt vores medborgere udenfor Ringvejen og blandt vores medborgere med handicap. I dette debatindlæg vil jeg fokusere på de svar, borgere med svært handicap har givet. Der er nemlig en signifikant forskel på, hvorvidt de oplever Aarhus som en god by. Undersøgelsen viser, at mennesker med handicap i markant mindre grad mener, at byen er god for dem.

I september sidste år behandlede og vedtog vi i Aarhus den nye handicappolitik. Dengang problematiserede jeg, at der ikke fulgte midler med til at omsætte de mange gode hensigter, der lå i politikken, til konkrete forbedringer. Borgmesteren delte ikke min bekymring, men viste stor begejstring for politikken og er citeret for at kalde den en ”ambitiøs, helhedsorienteret og strategisk indsats.”

Temperaturmålingen viser imidlertid, at der ligger et stort stykke arbejde foran os i Handicaprådet, da vi er langt fra i mål med den ”ambitiøse helhedsorienterede strategiske indsats”, borgmesteren dengang fremhævede. Jeg mener, at vi som minimum skylder at fortælle, at den mindre behagelige del af fortællingen vil få ligeså stor politisk opmærksomhed, som de der heldigvis er godt tilfredse med byen.

Jeg vil glæde mig til at dele borgmesterens begejstring, når Aarhus bliver en god by for alle - også for vores medborgere med handicap.