Fortsæt til indhold

Stort behov for coronastøtte hos østjyske idrætsforeninger

27 millioner kroner har østjyske idrætsforeninger søgt i DIF og DGI’s corona-hjælpepulje

Samfund
Arkiv

forening 299 ansøgninger fra østjyske foreninger for et samlet beløb på knap 27,1 millioner kroner. Det er facit fra DIF og DGI’s corona-hjælpepulje, som afspejler et enormt behov for økonomisk støtte hos idrætsforeningerne i Østjylland. Det gælder foreningerne i Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommune.

Aarhus Kommune er kommunetopscorer i Østjylland med 11,9 mio. kr. som samlet ansøgt beløb. Herefter følger Randers Kommune med 4,4 mio. kr. og Skanderborg Kommune med 3,7 mio. kr.

Behove bekymrende stort

Galten FS er en af de østjyske foreninger, der har søgt om støtte. Foreningen har søgt over 500.000 kr. fordelt på gymnastik-, håndbold-, og fodboldaktiviteter samt foreningens aflyste byfest i Galten. Hovedformand Carsten Bach ser et kæmpe behov.

"Behovet for økonomisk støtte er bekymrende stort. Vi har været meget reelle i vores ansøgninger – måske har vi endda søgt lidt i underkanten af, hvad vi har mistet," siger Carsten Bach og tilføjer:

"Vi har en solid egenkapital, som blandt andet er øremærket et potentielt halbyggeri. Egenkapitalen er skabt af frivillige kræfter, og de penge skal nu bruges på at lappe huller. Det er vi meget ærgerlige over."

Galten FS er – ud over en aflyst byfest - blandt andet ramt af manglende caféindtægter, kontingentnedsættelse og aflysning af andre arrangementer og aktiviteter.

"De mange ansøgninger og det store beløb bekræfter os i det enorme behov, som vi ser og mærker fra foreningslivet i Østjylland. Mange foreninger står i en svær situation, og den økonomiske støtte er altafgørende," siger Flemming Poulsen, som er direktør i DGI Østjylland

Han fremhæver desuden, at mere støtte er livsnødvendigt for mange foreninger. De mange ansøgninger forventes behandlet i løbet af juni.

mj