Præsteklumme: Kan man spilde sit liv?

præsteklumme Trods coronabegrænsninger er vi mange, der har glædet os over at kunne færdes frit, mens folk i Sydeuropa var isoleret i deres hjem. Og at meget har været anderledes i denne tid, rejser også spørgsmål: Bruger jeg min tid, energi og opmærksomhed rigtigt, eller har vi nu opdaget, at nogle andre ting er vigtige for os og fremover skal vægtes højere? Det har min kone og jeg tit talt om på forårets mange gåture. For det ville da være forfærdeligt at leve sit liv og først bagefter opdage, at jeg havde fokuseret forkert og misset de sider, der ville have givet mit liv allermest mening og værdi.

Her har Jesus en skræmmende historie, som der prædikes over i kirkerne på søndag. Om en landmand, der er så dygtig og heldig, at han får meget større høst, end hans lader kan rumme. Derfor skynder han sig at bygge nye større lader og får også høsten sikkert i hus. Men netop da han glæder sig til at kunne slappe af og spise og drikke fri for alle bekymringer, siger Gud: "Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?" Og Jesus fortsætter: Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.

Er det størrelsen af min løn, bil eller kapitalpension, der giver mit liv værdi? Eller er det, hvad jeg gennem arbejde og indsats kan få af betydning for andre? Er det, hvor flot blomsterne står i min have? Er det gåturene med min kone? Er det samhørigheden med familie og venner? Er det troen på og troskaben til andre mennesker og/eller til Gud?

Her har vel ingen af os et enkelt og slet ikke endeligt svar. For som et sjællandsk ordsprog siger: "Gud giver os nødderne, men han knækker dem ikke for os." Men så er det vigtigt, at vi forsøger at knække nødderne – også den om, hvad der giver min eksistens mening, værdi og perspektiv.