Fortsæt til indhold

Farverige billeder fra Aarhus Pride Parade

Mangfoldigheden hyldet til parade gennem byens gader

Samfund
Jeppe Rafn

Tusindvis af mennesker deltog lørdag i Aarhus Pride, som er en hyldest til mangfoldigheden i Smilets By.

Deltagerne var klædt og udklædt i alverdens farverige klæder, da de gik parade gennem byen fra Bispetorv og via Strøget til pladsen foran Musikhuset og Aros, hvor der traditionen tro var folkefest.

Borgmester Jacob Bundsgaard holdt traditionen tro tale, ligesom den homoseksuelle TV-vært og forfatter Abdel Aziz Mahmodu var på programmet.

Efter musik, taler og prisuddeling til folkefesten om eftermiddagen fortsatte festen med Pride After Party om aftenen og natten i Centralværkstedet.

Aarhus Pride har fundet sted siden 2002 og finder sted igen næste gang 1. juni 2019.