Fortsæt til indhold

Et særligt sted

Ugens præsteklumme er skrevet af Majbrit Billesø Rasmussen

Samfund
Majbrit Billesø Rasmussen,; Sognepræst i Hammel-; Voldby-Lading pastorat

KLUMME For nyligt fik jeg et 'samtalespil til børnefamilien'. Spillet består af en masse spørgsmål og et af spørgsmålene lyder: Fortæl om et særligt sted for dig. Og netop dét skal min klumme handle om – dog må jeg med det samme indrømme, at jeg ikke bare har ét sted, der er særligt for mig, men to!

Da jeg var barn tog vi – mine søskende og mine forældre – til stranden på de virkelig lune sommeraftner. Det tog kun fem minutter i bil at køre derud. Vi skulle kun lige op ad bakken og så åbnede horisonten sig og for enden af den lange nedadgående bakke lå stranden. Dengang var det bare en strand som alle andre, men i dag er det som om at det er den eneste rigtige strand og den bedste strand, der findes – ikke pga. noget særlig fint sand, at der ingen tang er eller lune vandtemperaturer, men bare fordi. Fordi det er min strand. Min barndoms strand. Her tog jeg mine første dukkerter. Her fangede jeg krabber. Her blev jeg fascineret af vandet.

På årets første sommerdag var det mine børn, der tog sommerens første dukkert ved det der nu også er blevet til deres barndoms strand. Denne dag var det dem, der fangede krabber. Denne dag var det – igen – mig, der blev fascineret af vandet. Det gør jeg igen og igen. For vand kan noget: At ligge i sandet og lytte til bølgernes skvulpen er ren terapi. At stå og kigge ud over det blikstille vand, hvor himmel og hav går i ét, er for smukt til at det rigtigt kan indfanges i et maleri. At se havet i oprør er på en og samme tid skræmmende og fascinerende, ja overvældende. Og netop ordet overvældende er et godt ord at sætte på vand. Vand er overvældende.

Netop dén her strand (på Fyn kan jeg afsløre!) er et særligt sted for mig.

Men også kirken og dens døbefont er et særligt sted for mig. Og her er der også vand – vand, der også er overvældende. Hver eneste gang jeg står ved døbefonten og tager vandet i hånden, føler jeg mig særlig privilegeret. At jeg – sammen med familien omkring døbefonten og menigheden – må opleve kraften fra vandet.

For dåbens vand kan noget. Dåbens vand, der bliver hældt over de små børn eller den voksnes hoved, er tegn på, at Gud er kilden til livsmod og glæde. Det er tegn på, at Gud giver os det, der skal gøre os i stand til at leve det liv, vi har fået. Det er tegn på, at Gud renser os og vasker alt det væk, som kan gøre vores liv ubærligt. Ja, dåbens vand er overvældende; rensende og livgivende.

Hvor har du et sted, der er særligt for dig?