Fortsæt til indhold

Gå rundt til loppemarked i hele landsbyen

Jytte Jacobsen fik en idé. I Aidt kan du gå fra hus til hus og finde loppefund

Samfund
Kian Johansen

Aidt Det er ikke alle der kan bruge Corona-restriktionerne til noget konstruktivt.

Men det kan flere af indbyggerne i Aidt i den kommende weekend 20.21. juni.

Der holder man nemlig loppemarked i hele byen. Du kan simpelthen parkere bilen enten ved kirken eller forsamlingshuset og så gå byen rundt, på jagt efter loppefund. Ved hver husstand der sælger ud af loppefundene ligger en adresseliste, så du nemt kan finde rundt til de andre, der vælger at være med.

Det fortæller Jytte Jacobsen, der fandt på ideen.

"Der er ingen forening der skal arrangere noget og ingen der får ulejlighed med at stille an og finde frivillige. Det er helt uden at vi skal gøre en masse," forklarer hun tanken bag loppemarkedet.

Hun har i en årrække været fast kræmmer ved blandt andet hestemarkedet i Bjerringbro, men det er jo aflyst.

"Jeg har jo personligt samlet en del sager sammen, så det kunne være rart at få ryddet op i det," lyder det.