Per er død: Hans farvel til livet efterlader et stort hul
Mangeårig landsholdslæge for det danske ishockeylandshold, Per Albæk, er død efter længere tids kræftsygdom. Det skriver Danmarks Ishockey Union, som har skrevet et mindeord om en stor personlighed indenfor sporten på sin hjemmeside.
"Per Albæk er kendt i hele det danske ishockeymiljø og også internationalt efter en lang karriere, hvor han i et kvart årti tilbragte adskillige dage i boksen, på hotellerne og rundt omkring turneringerne både i ind- og udland. Hans altid rolige, venlige og vedkommende personlighed gjorde ham til en person, som alle kunne lide og hans måde at være på aftvang respekt og fortrolighed hos spillere og ledere i dansk ishockey. Hans farvel til livet efterlader et stort hul i dansk ishockeys nyere historie," skriver unionen.
Udover tilknytningen til ishockeylandsholdet var Per Albæk en afholdt praktiserende læge i Ikast.
Per Albæk blev 68 år gammel.
jn