Præsteklumme: Find varmen!

præsteklumme Kim Larsen sang engang: "Det er en kold tid som vi lever i/Alle går rundt og fryser/Men jeg har det da nogenlunde her/Her på Østre Gaaaaasværk."

Selv om Kim Larsen skrev sangen i 1976 under helt andre omstændigheder end dem, vi har i dag, så er det stadig en sang med et aktuelt og vigtigt budskab, som det kan være godt at synge med på i disse usikre og kolde tider præget af covid 19 og alle dets følgevirkninger på os som enkeltmennesker og som samfund.

Forskellige som vi er, oplever vi det, der sker omkring os i denne tid på vidt forskellige måder. Nogle rejser sig og yder en ekstra og vigtig indsats i fællesskabets tjeneste. Og selv om de mange forbud, påbud og vejledninger ikke er lige forståelige, så giver man ikke op, for vores udfordringer er noget vi må og skal klare sammen. Den modsatte reaktion kender vi desværre også i form af jagten på syndebukke. Alle ulykkerne må da være nogens skyld, synes de at tænke og bruger derfor al deres energi på at tænke over og undersøge, hvem der vidste hvad hvornår, og var det, de sagde det rigtige. Fejlfinderkulturen har fået ny næring. Jagten på syndebukke er i gang.

Hvordan vi reagerer på tidens udfordringer, er vi ikke altid selv herre over, for vi er netop forskellige af sind og væremåde.

Men netop i denne kolde tid hvor hverken, sportsaktiviteter, musikliv, kirkeliv eller socialt samvær må eller kan udfolde sig som det livgivende kit, der kan binde os sammen, og hvor vi er fælles om, at mærke kulden og usikkerheden, når arbejdsløsheden vokser og økonomien er usikker – er det godt at blive mindet om Kim Larsens gamle omkvæd: "Jeg har det da nogenlunde her."

Det væsentligste er her, at Kim Larsen insisterer på at holde fast i, at selv om meget er koldt og skidt, så er der så meget desto mere grund til at opsøge og finde det, der giver os glæde og livsmod. Men jeg har det da nogenlunde her. – Kim Larsen fortsætter: "Der' mange, mange drømme/Der' røget sig en tur/Men jeg ka' da stadig grine/Når jeg sidder helt alene -/Helt alene i mit lille skur."

Der er mange drømme, der er røget sig en tur. Men så meget desto vigtigere er det at holde fast i det, der gør os glade og giver os håb. Selv midt i ensomheden – alene i et lille skur – er der grund til at finde smilet frem – se op og finde, det, der alligevel gør livet værd at leve. Vi skal holde fast i håbet om, at det nok skal blive godt igen.