Fortsæt til indhold

Nye GPS-infotavler viser hvor bussen kommer - helt nøjagtigt

Samfund
Arkiv

Digitale afgangstavler ved banegården, busterminalen og Ladegårdsbakken i Skanderborg, samt ved busterminalen i Galten viser nu i realtid, hvornår næste bus kommer. Ingen kan lide at vente.Den præcise information ved stoppestedet kan gøre hele busrejsen bedre, mener formand for Miljø- og Planudvalget i Skanderborg Kommune Claus Leick (F) ifølge en pressemeddelelse.

"Men den sikkerhed, der ligger i at vide, at bussen er på vej som planlagt, den gør noget mentalt, når man står der og tripper. De nye tavler forsikrer ventende passagerer om, at deres bus er på vej, og det kan forhåbentlig forsøde ventetiden og dermed starten på rejsen for mange," siger Claus Leick, der selv er flittig bruger af bussen.

De nye digitale afgangstavler viser busruter, ankomsttider og bussens retning (fx mod Aarhus), taler sammen med bussernes GPS-system og viser derfor bussens ankomst til stoppestedet i realtid, og står ved banegården, busterminalen og Ladegårdsbakken i Skanderborg, samt ved busterminalen i Galten.

gs