Jeg samler på lykkedage

'Tomhændet kom vi til verden, og tomhændet skal vi gå ud af den.'

Sådan står der i et af Paulus´ breve. Paulus sætter her hele livet i perspektiv. Vi kommer tomhændet ind i verden og tomhændet går vi herfra. Uanset, hvor mange biler, fjernsyn, møbler, huse, sko, tøj, kunst, bøger, ja, alle former for grej, vi elsker at have og elsker at anskaffe os – jeg er ingen undtagelse, jeg elsker en god shoppetur – så tager vi intet af det med os, når vi skal herfra. Måske arver vores børn noget, MEN da min svigerfar døde var det mest dyrebare, som vi havde arvet fra ham ikke noget materialistisk.

Vi fandt, at hans omsorg var lagret så dybt i os, at døden ikke kunne tage den del væk. Ja, det var den arv, vi virkelig stod tilbage med, og den arv betyder alverden. Den stilfærdige mand var altid opmærksom på sine omgivelser, og han var altid optaget af, om alle omkring ham havde det godt. Han blev ramt af alvorlig sygdom og havde brug for omsorg, og her bagefter spørger jeg ofte mig selv - fik vi givet ham det, han havde behov for? Men hans valgsprog var altid: ”I skal bare slappe af og nyde det.”

Det kom jeg i tanke om den anden dag, da jeg lå på trampolinen sammen med drengene og kiggede op på den blå himmel med de sejlende hvide skyer. Vi lå og fantaserede om, hvad skyerne lignede. De lignede alt fra krokodiller til vinkende bamser og genkendelige kontinenter fra globussen.

Det var en lykkestund. Jeg må indrømme, at det er lang tid siden, jeg har ligget og kigget på skyer. Kan I huske fornemmelsen? Fantasiens ubekymrede flyvetur et sted mellem himmel og jord. I skal bare slappe af og nyde det. Det vil vi gøre, farfar. Det vil vi gøre.

Salmedigteren Lars Busk Sørensen omkvæd i salmen,

”Den lange lyse sommerdag,” rammer mig plet:

”Det synger i mit blod,

at livets Gud er god,

og under mig en lykkedag på jorden!”

God sommer!